TV der bevæger dig

Ombudsmand afviser kritik af Varde Kommune

00:49

Ingen kritik af Varde Kommune i vindmøllesag

1 af 2

I sagen om opstilling af ti vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage har Folketingets Ombudsmand afvist at udtale kritik af Varde Kommune.

I et svar til den borger, der har indklaget Varde Kommune for Folketingets Ombudsmand, afviser Folketingets Ombudsmand at udtale kritik i kommunens håndtering af sagen.

Efter at Byrådet i Varde Kommune godkendte opstilling af vindmøller ved Ulvemose og Bækhede Plantage, afgjorde Natur- og Miljøklagenævnet, at kommunen ikke tilstrækkeligt havde undersøgt de miljømæssige konsekvenser af vindmøllerne. Og derfor blev byggeriet standset.

I sit brev til Folketingets Ombudsmand mente borgeren, at kommunen ikke havde reageret tilstrækkeligt på afgørelsen fra Natur- og Miljøklagenævnet, men det afvises i afgørelsen fra Folketingets Ombudsmand, der i sit svar skriver

-På denne baggrund mener jeg ikke, at der er udsigt til, at jeg i en ombudsmandsundersøgelse ville kunne udtale kritik af Varde Kommunes håndtering af sagen, efter at Natur- og Miljøklagenævnet den 15. september 2014 traf afgørelse i sagen og ophævede kommunens plangrundlag. Derfor har jeg ikke fundet grundlag for at indlede en undersøgelse i forhold til kommunen.

Den afgørelse er direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune, Bent Peter Larsen tilfreds med: Vi har noteret os afgørelsen fra Folketingets Ombudsmand og er tilfredse med, at der ikke er grundlag for at udtale kritik af kommunens håndtering af sagen,? siger Bent Peter Larsen.

Formanden for Udvalget for Plan og Teknik Preben Friis-Hauge siger i dag til TV SYD, at han er glad for, at det nu står klart, at forvaltningen har handlet indenfor den gældende lovgivning.

Efter at planerne blev forkastet af Natur og Miljøankenævnet, valgte Varde Kommune, at begynde forfra med vindmøllerne i området.

De planer er nu snart så færdige, så de skal behandles i byrådet.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden