Røver kiosk uden våben

Frejaparkens Kiosk i det østlige Esbjerg blev tirsdag aften udsat for et røveri. En mand truede sig til et kontant beløb, uden at bruge våben.

Frejaparkens Kiosk ligger på Amagervej. Røveriet fandt sted ved 19-tiden, men der er kun en sparsom  beskrivelse af manden. 

Han er godt 170 centimenter høj og almindelig af bygning. Han havde sorte sko på og en sort jakke med et hvidt mærke på bryst eller ærme. Han havde en sort hætte over hovedet.

Politiet hører gerne fra folk, der eventuelt har set noget ved Frejaparkens Kiosk.