TV der bevæger dig

Selfie med død bedstemor bliver trend

Jannie Ejstrud sidder med to eksempler på dødsselfies fra hjemmesiden mydeathspace.com. Hun tror, at trenden fra USA kan sprede sig til Danmark. Foto: Troels Sørensen TV SYD

Dødslejeselfies er på vej til at blive en trend i Danmark, hvis man skal tro VejleMuseernes museumsinspektør.

Det er ikke noget nyt at tage billeder af folk på deres dødsleje. Men i takt med den mobile udvikling udvikler dødslejefotoet sig også. I USA er det blevet en trend at tage selfies med afdøde familiemedlemmer, venner og bekendte.

Museumsinspektør ved VejleMuseerne Jannie Ejstrud er ved at lægge sidste hånd på en bog om dødslejefotos gennem tiden.

-Eftersom døden er en social begivenhed, så er det også oplagt at dele den på de sociale medier.  Man kan for eksempel dele nyheden, når en, man holder af dør, siger hun til TV SYD.

Ifølge hende kan trenden med at tage dødslejeselfies også være på vej til Danmark.

- Vi har for vane at tage billeder af de store øjeblikke i vores liv. Der er døden ikke anderledes, siger Jannie Ejstrud til TV SYD.

Det første danske foto af et dødt menenske blev taget i 1849. 

 

 

 

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu