Sønderborg kæmper for de gamle huse

Efter bombardementet af Sønderborg i 1864 stod der ikke meget tilbage af den oprindelige bymidte. De få huse, der stadig stod, forfaldt i løbet af 1900-tallet og en del af dem endte deres dage i nedrivningsfirmaernes vold. Den slags arkitektoniske fadæser er det slut med nu. Det skal en ny database sikre.

I midten af 1980'erne var de gamle huse på Bjerggade så medtagede, at de fleste af dem stod til nedrivning. Kun en vedholdende indsats fra de lokale sikrede deres overlevelse.

Databasen er en del af Sønderborgs strategi om at skabe en kulturel oase i det Sønderjyske. En strategi, der både omfatter bygningskultur, musik, kunst og teater.

Du kan se de optegnelser, der er lavet indtil nu på Kommunens hjemmeside.

Reddet ved en tilfældighed

Sådan så Søren Petersens pakhus ud, mens renoveringen stod på i midt-firserne.

Et af de huse, der med nød og næppe udgik nedrivningsmaskinerne er det gamle pakhus, der ligger på Bjerggade nummer 30.

Det stammer helt tilbage fra 1700-tallet og bærer tydelige spor fra krigen i 1864.

Det stod til nedrivning, da fotograf Søren Petersen og hans kone købte det midt i 1980'erne.

- Hvis ikke arkitekten og jeg havde grebet ind, var både pakhuset og de små byhuse længere ned ad gaden røget, fortæller den historieinteresserede pakhusejer.

Søren Petersen er en af dem, der glæder sig over kommunens tiltag, så huse som hans får et langt og mere sikkert liv i fremtiden.

Kom indenfor i pakhuset klokken 15.00 og 19.55

Vores nye program "Naboer" besøger i dag Søren Petersens hus på Bjerggade i Sønderborg.
Du kan høre husets historie, se granater og soldaterhilsner fra 1864 og meget mere. Det er på TV SYD+ klokken 15.00 og igen klokken 19.55.