TV der bevæger dig

Tom båd sejlede i Lillebælt: Mand fundet død i vandet

SOK eftersøger lige nu sejler ud for Nordborg. (Arkivfoto)

Helikopter og både blev torsdag eftermiddag sat ind, da en tom båd blev fundet i Lillebælt.

En 63-årig mand fra Nordborg på Als har mistet livet i forbindelse med en sejltur på Lillebælt.

Torsdag eftermiddag blev hans lille sejlbåd fundet drivende otte kilometer øst for Nordborg.

- Søværnets Operative Kommando får oplysningen om, at der er fundet en båd. Sejlene er sat, og motoren er i gang, men der er ikke nogen om bord, siger Claus Skovgaard, der vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Ikke så langt derfra finder de så en person, der ligger i vandet. Med helikopter bliver han fløjet til hospitalet i Odense, men han er afgået ved døden, fortæller vagtchefen.

Familien til manden er underrettet, og politiet vil nu forsøge at finde ud af, hvad der er sket.

- Vi laver en undersøgelse af skibet, på samme måde som når vi finder et lig et hvilket som helst andet sted, siger Claus Skovgaard.

Vagtchefen understreger, at intet umiddelbart tyder på, at der ligger en forbrydelse bag hændelsen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden