TV der bevæger dig

Milliard-byggeprojekt er på vej i Horsens

Måske er Horsens Rådhus snart på vej til at blive omdannet til et butikscenter. Det er i hvert fald Casa A/S og AP Pensions planer.

Måske er Horsens Rådhus snart på vej til at blive omdannet til et butikscenter. Det er i hvert fald Casa A/S og AP Pensions planer.

1 af 2

Casa A/S og AP Pension har henvendt sig til Horsens Kommune med det formål at købe rådhusgrunden og lave et butikscenter i midtbyen.

I Horsens har Casa A/S og AP Pension, der ejer Kvickly-grunden, tænkt store tanker om Horsens’ midtbys fremtid. Planen omfatter Kvicklygrunden, Horsens Rådhus samt VIA’s nuværende bygninger på Chr. M. Østergaards Vej, oplyser BusinessHorsens i en pressemeddelelse.

Den helt centrale tanke i planerene er et nyt butikscenter på minimum 20.000 kvadratmeter, som skal ligge på rådhusgrunden. Det kræver dog, at rådhuset flytter til VIA’s lokaler på Chr. M. Østergaards Vej. Ved at placere butikscenteret på rådhusgrunden håber initiativtagerne at kunne binde det nye butikscenter sammen med gågaden.

I BusinessHorsens ser bestyrelsesformand Finn Damkjær Pedersen med stor glæde på det nye projekt.

- Det præsenterede projekt vil i mine øjne løfte byen til helt nye højder og give en ny selvforståelse i midtbyen af rang, siger han og bliver suppleret af næstformand Peter Otto Nielsen:

- Projektet binder fornemt den eksisterende midtby og gågade tæt sammen med BILKA-området og tilfører en velkommen sammenhængskraft. Vi skal betragte det her som ansporende for alle. Vi står ved foden af et kvantespring.

Horsens Kommune forventer, at der kan foreligge et samlet beslutningsgrundlag for byrådet til efteråret. Flytningen af rådhuset kan dog tidligst ske, når VIA har bygget på Campusgrunden. Det forventes at ske i sommeren 2020.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden