Vejen vil samle elitehåndbolden op igen

Private og erhvervsfolk fra Vejen vil forsøge at skaffe elitehåndbold tilbage til byen efter kollapset med først KIF Vejen og seneste Vejen EH.

- Det er baggrunden for, at Vejen Håndboldklub nu så at sige samler bolden op og forsøger at etablere et nyt elitehåndboldhold i Vejen, siger formanden for håndboldklubben Jacob Madsen. Vi har fået opfordringer både fra tidligere sponsorer og privat personer som synes det kunne være en god idé og vi vil også rigtig gerne selv der her, siger Jacob Madsen.

Han understreger dog, at både det sportslige og det økonomiske fundament skal være i orden, for klubben vil kaste sig ud i projektet.

Vejen Håndboldklub er en gammel traditionsrig klub med værdier der har dannet grundlaget for klubånden gennem mange år, og det vil også være de værdier der vil kunne afspejles i den organisation, vi nu vil bygge op omkring Vejen Håndboldklub er en gammel traditionsrig klub med værdier der har dannet grundlaget for klubånden gennem mange år, og det vil også være de værdier, der vil kunne afspejles i den organisation vi nu vil bygge op omkring elitedelen, fortsætter Jacob Madsen.

Vejen Håndboldklub er i gang med at skaffe sig en spillertrup, og der er truffet aftale med den tidligere assistenttræner i Vejen EH, Bjørn Agerup, om at være træner.

På den økonomiske front har klubben i projektfasen allieret sig med folk fra erhvervslivet, blandt andet Vejen

Håndværkerforening og Vejen Handelsstandsforening.

- Det er målet, at skabe en bred både erhvervsmæssig og folkelig opbakning i hele Vejen Kommune omkring projektet, og der er heldigvis flere ressourcepersoner rundt i Vejen Kommune, der har givet udtryk for at ville yde en indsats, siger formanden.

Vejen har spillet i kvindernes liga gennem ni år. Først som KIF Vejen og senest som Vejen EH.

Vejen EH måtte for to måneder siden give op og indgive konkursbegæring.