Vejle Boldklub sejrer over Fremad Amager og beholder 1.-pladsen

Vejle hentede søndag en 1-0-sejr over Fremad Amager og holder fast i topplaceringen trods svingende resultater.

Efter kun en enkelt sejr i de seneste fire kampe i 1. division kom topholdet Vejle Boldklub søndag tilbage på rette spor.

Hjemme på Vejle Stadion blev Fremad Amager slået med 1-0 på en tidlig scoring af Rasmus Lauritsen.

Da Thisted samtidig vandt i Skive, er Vejles forspring i front fortsat kun på et enkelt point.

Vejle har på det seneste været inde i et hårdt program med svære udekampe mod Vendsyssel, Thisted og Viborg, hvor det kun er blevet til to point i de tre kampe.

På hjemmebane er Vejle er dog stærke, og de har nu vundet de seneste fem kampe på hjemmebane. I kampen mod Fremad Amager havde hjemmeholdet også flere chancer for at gøre sejren større.

Det lykkedes dog ikke, og i stedet måtte Vejle i slutminutterne kæmpe for at holde de sjællandske gæster fra at udligne.

I de øvrige kampe fortsatte nedrykkerne Viborg opturen efter den voldsomt skuffende sæsonstart.

Fredercia hentede et point på udebane i Herfølge, hvor HB Køge og Fredericia spillede 0-0.

Esbjerg fB møder Vendsyssel mandag aften klokken 19 i Hjørring.