Vejlefjordbroen i rafter

Lokale spejdere fra Vejle brugte søndagen på Spejdernes Lejr 2012 på at bygge en kopi af Vejlefjordbroen i rafter.

For udenforstående kan det se ud som om, at det kun handler om praktiske opgaver - at hente materialer, få rejst teltene og bygge med rafter.

Men der er en mening med det hele: på den måde lærer spejderne at arbejde sammen, når de løser opgaver, der er for store til den enkelte.

Det giver et socialt fællesskab, hvor man mødes på tværs af alle skel.

Så på den første officielle dag på Danmarks største spejderlejr i Holstebro slæbte Vejle-spejdere rafter for næsten 10.00 kroner.

Når rafterne er bundet sammen på rigtig spejdermaner, står der en - næsten - tro kopi af Vejlefjordbroen i Holstebro.