Win-win i Varde

I Varde Kommuner leder man efter boliger til flygtninge - mange private boligejere står parat med huse, de ikke kan få solgt

Varde kommune står med en udfordring: At finde boliger til flygtninge. Boligejere i varde kommune står med en udfordring: At finde købere til deres huse.

Nu synes der at være en situation, hvor de to udfordringer kan afhjælpes. En såkaldt win-win situation.

Varde Kommunes kvote på omkring 150 flygtninge har behov for en bolig. Et værelse f.eks. til enlige og huse f.eks. til familier. Det har fået en række boligejere til at henvende sig. Kommunen har i 201 4 og 2015 modtaget over 75 henvendelser om private lejemål. Der i blandt boligejere, der har haft svært ved at sælge deres huse.

I alt 93 flygtninge har på denne måde fået en privat seng at sove i og et privat tag over hovedet.