Josefine fik allerede mobil som seks-årig: Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle trykke på

Elever fra 3. klasse ved Hammelev Skole giver her deres bud på, hvornår børn skal have deres første mobiltelefon. Video: Masoud Jafari Pouia, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvornår børn skal have en mobiltelefon afhænger af mange ting. Undersøgelse viser, at gennemsnitsalderen er omkring ni år.

Nogle børn får allerede mobiltelefon, når de kommer i 3. klasse. Andre får at vide, at de kan få en, når de bliver lidt ældre eller når en bestemt alder.

Fælles for dem alle er, at med mobiltelefonen åbner sig en ny verden for børnene. Med spil, sociale medier og konstant kontakt med forældrene og vennerne. En verden, deres forældre ikke kendte til, da de selv gik i 3. klasse.

Jeg fik min telefon, da jeg var seks år, og det bestemte mine forældre.

Josefine Holm, 3. klasse, Hammelev

Hvor gammel man skal være, afhænger også af, hvem man spørger. I 3. klasse på Hammelev Skole er meningerne delte.

- Jeg synes, man skal være ni, ti, elleve år, siger Mikkel Olesen, og han suppleres af sin klassekammerat Josefine Holm, der var noget yngre end det.

- Altså, jeg fik min telefon, da jeg var seks år, og det bestemte mine forældre. Dengang kunne jeg heller styre det og måtte kun spille på den. Det var svært, for jeg vidste ikke, hvad jeg skulle trykke på. Heldigvis kunne de voksne hjælpe med det, fortæller hun.

Gennemsnitsalderen er 8,5 år

Mobilselskabet Telia har i en årrække fået analysebureauet YouGov til at spørge danskerne om, hvornår deres børn får deres første mobiltelefon. Resultatet er, at det typisk sker i en alder af 8,5 år.

Organisationen Børns Vilkår mener ikke, at man kan opstille regler for, hvornår børn skal have en telefon.

Mikkel Olesen og Josefine Holm fra 3. klasse ved Hammelev Skole. Foto: Masoud Jafari Pouia, TV SYD

Når Børns Vilkår er ude at holde oplæg om børns digitale liv og trivsel, får de ofte spørgsmål fra forældre angående mobiltelefoner til børn.

 - Vi svarer, at vi ikke har en holdning til en bestemt alder. Vi tænker, der er forskellige behov i forskellige familier. Der kan være en god forklaring på, at et barn på syv år har brug for en mobiltelefon, hvis barnet for eksempel skal transporteres i en familie mellem mor og far, fortæller Sanne Lind, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår, til TV SYD.

Børnenes Danmark

Hvordan ser dagens Danmark egentlig ud, hvis man ser det fra børnehøjde?

Uge 41 har TV2 og de otte regionale tv-stationer fokus på Børnenes Danmark.

Folkeskolereform, minimumsnormeringer og nationale tests fylder meget, men hvad er børnene optaget af?

Et børnepanel, bestående af 6. klasseselever fra hele landet, forsøger at give et indblik i, hvordan det er at være barn i 2019 og hvilke bekymringer, der kan være. 

Forældre skal sætte rammen for mobilen

Hun synes, det er en god ide som forælder at stille sig selv spørgsmålet “hvilket behov har mit barn egentlig?”.

- Hvis der ikke er et direkte behov, skal man måske lige vente med at give den aflagte telefon til et lille barn, som måske ikke er i stand til at vide, hvordan de skal bruge den, mener Sanne Lind, der altid prøver at komme med en tydelig vejledning til forældre, der vælger at give deres barn en mobil.

- Det allervigtigtigste er, at du er med til at sætte rammen for, hvordan den skal bruges. At du hjælper barnet med at finde ud af, hvordan man skriver til andre og i det hele taget kommer godt i gang, siger hun.

Det sidste barn uden mobil kan være udenfor

I enhver klasse sidder der en elev tilbage, som endnu ikke har fået lov at få en mobiltelefon. Det barn kan godt synes, det er svært at være den eneste. Det kan føle sig hægtet af venskaberne og uden for fællesskabet.

- Det er jo den anden side af det. Hvis man som forældre har meget skrappe regler på det område, så kan man risikere, at ens barn bliver ekskluderet af fællesskabet, siger Sanne Lind.

Derfor synes hun, det er vigtigt at tale om det i forældregruppen og for eksempel lave aftaler om nogle gode etiske aftaler.

- Så kan man aktivt tage stilling til det som forælder, om man skal give sig på det punkt, siger hun.

Tema

Børnenes Danmark 2019

Psykisk syg voldsmand bag kælder-overfald har fået sin dom

Anklageren ønskede en psykisk syg voldsmand anbragt på en særligt sikret afdeling. Det bakkede forsvareren og Retten i Kolding op om. Foto: Stefan Jørgensen, TV SYD
Udgivet

2. juledag overfaldt 25-årig mand en tilfældigt udvalgt kvinde i en vaskekælder. Efter en række sager om vold og trusler fik han i dag sin dom.

En 25-årig mand blev mandag ved Retten i Kolding dømt til anbringelse på en sikret afdeling. Det sker, efter han 2. juledag fulgte efter den 20-årige Lærke Lomholt ned i en vaskekælder midt i Vejle. Her slog, sparkede og trampede han på den 20-årige, som han ikke kendte i forvejen.

I retten nægtede han sig skyldig. Men anklageren afspillede en optagelse af, at han havde ringet til politiet senere samme aften, hvor han spurgte, om der var anmeldt et overfald på en pige.

Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det

Psykisk syg mand, som er dømt for vold

- Jeg har lige overfaldet en pige for en time siden, nede i en vaskekælder her i Vejle. Jeg overfaldt hende bare. Jeg havde ingen problemer med hende, jeg kendte hende ikke. Folk bliver ved med at lyve, jeg var så vred. Jeg var nødt til at overfalde hende ... Jeg var nødt til at skade hende. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke skulle gøre det. Jeg gav hende lidt over 10 spark i ansigtet i hvert fald. Jeg har blod på jakken, sagde han blandt andet til politiet.

Det fremgik også i retten, at han havde overvejet, om han skulle lade sin vrede gå ud over et barn.

På fri fod efter dom

Allerede i september 2023, tre måneder tidligere, var han i en anden retssag dømt til anbringelse. Men det var ikke lykkedes Vejle Kommune at finde et bosted, som kunne huse ham, så derfor var han på fri fod 2. juledag.

Mandag var han også tiltalt for fire andre tilfælde af vold og trusler, som han har begået, mens han var varetægtsfængslet på først Psykiatrisk Afdeling i Vejle og siden på Retspykiatrisk døgnafsnit i Middelfart.

Tre af disse forhold tilstod han i retten. Han forklarede blandt andet, at han var blevet vred over, at en medarbejder ville bestemme, hvornår han måtte ryge. Ved tidligere afhøringer har han forklaret, at han hørte stemmer, som beordrede ham til at gøre noget grimt.

Ventede på mentalundersøgelse

En tydeligt rystet Lærke Lomholt, som TV SYD har interviewet, fortalte i retten, at hun stadig lider under overfaldet. Udover de psykiske mén har hun svært ved at gå ordentligt, hun har haft mareridt, og hun har måttet droppe ud af sin uddannelse til social- og sundhedsassistent.

Hun havde set frem til at få sat en slags punktum for sagen, som har afventet, at gerningsmanden blev mentalundersøgt. Han har siden foråret boet på Kofoedsminde i Rødby.

Det er en højtspecialiseret sikret institution for voksne domfældte udviklingshæmmede, som har begået personfarlig kriminalitet.

Her kan han eventuelt blive boende. For dommen lyder på, at han anbringes i en institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Der er ikke fastsat en udløbsdato for denne foranstaltning.

Rapport afslører omfattende stress, vold, trusler og mobning i kommunal afdeling

Udgivet

En ordentlig behandling af familier kræver et ordentlig arbejdsmiljø, lyder det fra direktøren.

Det skal være slut med stress, vold og trusler og krænkende handlinger og mobning på Familierådgivningen i Esbjerg Kommune.

Det slår kommunen fast efter en ekstern undersøgelse, hvor 91 procent af medarbejderne i Familierådgivningen har deltaget.

- Den interne krænkende adfærd skal stoppe med det samme. Det vil vi simpelthen ikke se, siger konstitueret direktør i Borger & Arbejdsmarked, Pia Niemann Damtoft og fortsætter:

- Rapporten sætter en tyk streg under, at Familierådgivningen arbejder med familier, der er i krise og ikke altid kan få de ydelser, som de ønsker. Samarbejdet er skrøbeligt og sårbart. Derfor er det også ekstra vigtigt, at medarbejderne har et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det godt med hinanden, så vi kan give familierne den bedste mulige behandling, siger Pia Niemann Damtoft.

40 procent af medarbejderne inden for det sidste år har oplevet vold eller trusler i deres arbejde.

En tredjedel af medarbejderne har følt sig stresset og følt sig stresset og været påvirket af det i løbet af den sidste uge og hele 60 procent den sidste måned.

22,5 procent af alle medarbejdere har oplevet krænkende handlinger og mobning, og to tredjedele fortæller, at det stammer fra enten en kollega eller en leder.

Også de sidste måneders store mediedækning af Familierådgivningen har pårvirket medarbejderne negativt, oplyser kommunen.

Rapporten viser dog, at medarbejderne finder stor mening i deres arbejde, og mange beskriver, hvordan gode kollegaer og oplevelser med et godt kollegialt fællesskab har stor betydning for både trivsel og løsning af opgaverne, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

- Den del skal vi have styrket, og jeg har stor tillid til, at alle medarbejderne i Familierådgivningen er klar til at se fremad, så vi kan gøre det sammen, siger Pia Niemann Damtoft.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.