Oversigt

31-årig sigtet for vold efter ballade på tankstation

En 31-årig mand er sigtet for vold efter en episode på en Q8 tankstation i Esbjerg, som fandt sted søndag d. 7 april om aftenen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge sigtelsen overfaldt den 31-årige en mand i forbindelse med uro på tankstationen. Den 31-årig blev efterfølgende påkørt. Den sag efterforsker politiet stadig. 

Sigtelsen af den 31-årige sker på baggrund af videoovervågning, og offeret for volden er endnu ikke identificeret. Syd- og Sønderjyllands Politi vil derfor gerne i kontakt med vidner, der kan hjælpe med at identificerer den mand, der blev udsat for vold.