Oversigt

Esbjerg-træner er ærgerlig over lodtrækning

Team Esbjerg-træner Jesper Jensen havde gerne set en anden modstander end ungarske Györ, da der tirsdag blev trukket lod til Final 4 i Champions League.

- Jeg vil sige, at vi er lidt ærgerlige over lodtrækningen. Det var ikke vores drømmemodstander, siger Jesper Jensen til DR Sporten.

Han havde hellere mødt franske Metz eller tyske Bietigheim, da Györ har fordel af hjemmebane i Budapest.

- Det er et top-top-top-hold i Europa, det har de også vist i år, og så spiller de jo på hjemmebane, hvor 50-75 procent af belægningen nok bliver Györ-fans. Så det var ikke et drømmescenarie, det skal vi være ærlige at indrømme, siger Jensen.

Kvindernes Final 4 afvikles en uge inden 1. og 2. juni i Budapest.