Har du set noget? Politiet søger vidner til skud mod bil

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner, der set noget før, under og efter skud mod en personbil natten til fredag i Esbjerg. Fem anholdte er løsladt.

Syd- og Sønderjyllands Politi er fortsat i gang med at efterforske en skudepisode mod en personbil natten til fredag i Esbjerg.

Politiet anholdt i løbet af natten i alt fem personer i forbindelse med skud-episoden på hjørnet af Hermodsvej og Jagtvej i Esbjerg..

Samtlige personer er blevet løsladt, da politiet og dets jurister vurderede, at mistankegrundlaget ikke var tilstrækkeligt til fremstilling i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. 

En række sigtelser er dog opretholdt i sagen. To af de anholdte er således sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven samt lov om euforiserende stoffer.

Syd- og Sønderjyllands Politi har siden den første anmeldelse været massivt til stede i nat i de berørte områder, og politiet har efterfølgende øget den tryghedsskabende patruljering i Esbjerg.

 

Politiet opfordrer desuden borgere, der har oplysninger om hændelsen, til at kontakte 1-1-4.