Oversigt

Kulisse hjalp Team Esbjerg med at overtage første finalekamp

Team Esbjerg besejrede i første af maksimalt tre finalekampe tirsdag Nykøbing Falster Håndbold med 35-20 på hjemmebane.

Gæsterne nåede at komme foran 4-2, inden Esbjerg stille og roligt fandt formen.

- Det er meget normalt, når man går ind til en DM-finale, at man mærker lidt, men jeg tror også, at vi lige skulle i gang og mærke, at nu står vi i finalen, og så begyndte det at gå bedre, udtaler Julie Bøe Jacobsen i en udtalelse på Team Esbjergs hjemmeside.

- Efter de første 15-20 minutter fik vi hævet niveauet og viste, hvilket niveau vi har som hold, siger hun.

Den norske spiller fremhæver hjemmebanepublikummet som en faktor for, at Team Esbjerg kom tilbage i kampen.

- Det var også en fed kulisse at spille i, og den brugte vi til vores fordel. I anden halvleg får vi også bedre timing i vores forsvar og angreb, siger Julie Bøe Jacobsen i udtalelsen.