Oversigt

Lukkede skoler trods sløjfet helligdag

I år er store bededag en almindelig arbejdsdag for de fleste.

Det gælder dog ikke i Esbjerg, der holder fast i, at folkeskolerne fortsat skal holde lukket denne dag, der i år falder fredag den 26.april.
Det samme gør sig gældende i København og Randers. 

Der er dog åbent i SFO'en, så børnene kan blive passet, når mor og far er på arbejde.

Det skriver Fagbladet 3F.

Om store bededag

  • Store bededag var fra 1686 en særlig dansk helligdag

  • Dagen var oprindeligt tiltænkt bøn for fred og trivsel i tider med krig, epidemier og misvækst

  • Pr.1.januar 2024 afskaffede regeringen helligdagen for at øge arbejdsudbuddet og finansiere de kommende års øgede forsvarsudgifter

Kilde: Folkekirken