Oversigt

Ny psykologiuddannelse kommer til Esbjerg

Fra sommeren 2025 er det muligt at læse psykologi i Esbjerg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Education Esbjerg. 

Det er Syddansk Universitet, der fra sommeren 2025 starter den nye uddannelse op.

Det er både en ny bachelor- og senere hen kandidatuddannelse, der har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, så det er godt nyt i forhold til at fastholde dimittenderne i regionen efter endt uddannelse. 

- På SDU stræber vi hver dag efter at skabe den højeste kvalitet inden for forskning og uddannelser. Den nye psykologiuddannelse åbner et nyt og vigtigt kapitel for universitetet i forhold til at understrege SDU's regionale forankring i Region Syddanmark, siger rektor på SDU, Jens Ringmose.