Heidi Juhl satte magneter på den lilla metalplade, så de dannede et ansigt.
Den 7-årige pige ved hendes side konstaterede prompte, at ansigtet på pladen så trist ud.
- Hvorfor tror du, at Bo ser sådan ud?, spurgte Heidi.
- Jeg tror, det er, fordi hans forældre skændes, for man kan godt blive ked af det, når ens mor og far skændes, svarede pigen.
Uden videre begyndte hun at tilføje flere af de runde magneter.
- Nu ser Bo godt nok underlig ud, kommenterede Heidi.
Hun troede, at det skøre ansigt på metalpladen var pigens måde at afslutte snakken om de oplevelser, der var resulteret i, at hun nu sad på gulvet i et legerum på krisecenteret i Esbjerg.
- Ja, svarede pigen, men det er, fordi Bo har mange øjne, så han kan holde øje med, hvordan far opfører sig, hvor mor er henne, og om der er nogle, som bliver sure på hinanden.
Pigen flyttede igen rundt på magneterne, og denne gang fik Heidi en knude i maven, da hun så ansigtet på metalpladen.
Den ene halvdel af ansigtet var glad. Den anden var ked af det.
- Det er sådan, jeg viser udadtil, sagde pigen og pegede på den glade side.
- Men det er sådan, jeg har det indadtil, fortsatte hun og flyttede fingeren til den triste side af ansigtet.
Metalpladen, eller rettere sagt Bo som de kalder den på krisecenteret, havde endnu engang gjort sin pligt.
12 procent flere kvinder
Et krisecenter er et opholdssted for kvinder og børn, som har været udsat for vold i nære relationer og føler sig truet i deres hjem.
I 2022 opholdt 3.000 kvinder sig på et af de 81 kvindekrisecentre i Danmark. Det er en stigning på 12 procent siden 2021, viser en udgivelse fra oktober sidste år fra Danmarks Statistik.
Børnene er uskyldige, og vi ved, at konflikter og traumer kan sætte sig i kroppen og få livslange konsekvenser for dem
På krisecentre i TV SYDs dækningsområde er antallet af ophold steget fra 213 ophold i 2017 til 464 ophold i 2022.
For disse ophold gælder det, at antallet af ophold, hvor kvinderne medbragte børn, er steget fra 112 i 2017 til 202 i 2022.
På krisecenteret i Esbjerg tager Heidi Juhl imod disse børn, som har hårde skæbner og historier om vold med sig.
- Børnene er uskyldige, og vi ved, at konflikter og traumer kan sætte sig i kroppen og få livslange konsekvenser for dem. Derfor vil jeg give dem muligheden for at bearbejde noget af det, mens de er hos os på krisecenteret, så de får en chance for ikke at gå i deres forældres fodspor, siger Heidi Juhl.
Netop bearbejdningen er, hvad hun i sine ni år på krisecenteret har forsøgt at give børnene, men det var først, da metalpladen Bo flyttede ind, at Heidi sammen med virksomheden FACE:IT fik idéen til, hvordan hun kunne gøre en større forskel.
Bo flytter ind
Heidi Juhls ide opstod, efter at hun havde hørt et oplæg med virksomheden FACE:IT. Hun havde adskillige gange oplevet, hvordan børnenes samtaler med såvel krisecenterets eget personale, kommunen og andre sociale myndigheder havde haft karakter af forhør.
Hun søgte derfor efter en måde at holde samtaler på, hvor det foregik på børnenes præmisser.
- Jeg savnede ordentligheden over for børnene. Jeg ville ikke være med til at tvinge børnene til at tale om de ting og oplevelser, som er svære for dem, og som det gør ondt at tale om. Jeg vil ikke hive det ud af dem, bare fordi vi som voksne har en dagsorden, fortæller hun.
Når hun brugte metalpladen med de flytbare magneter, blev hun gang på gang forbløffet over, hvor meget børnene egentligt ville fortælle.
- Jeg opdagede, at børnene næsten altid gerne ville tale om de ting og følelser, som Bo oplevede, hvis det var for svært for dem at tale om sig selv, fortæller Heidi Juhl.
Med netop den erfaring satte hun sig sammen med virksomheden FACE:IT, som står bag opfindelsen af metalpladen, for at udvikle et værktøj til at holde samtaler med børn på krisecentre.
Resultatet blev ”Bo på krisecenter”, som er det første danske dialogværktøj, der er beregnet til krisecenterets børn.
Bo på krisecenter
Metalpladen med de flytbare magneter er skabt af kunster Niels Rahbek og Carsten Møller, som er lærer og terapeut.
Værktøjet bliver brugt i arbejdet med børn og andre, som kan have svært ved at udtrykke sig følelsesmæssigt.
"Bo på krisecenter" er derfor en videreudvikling, da materialet foruden metalpladen også består af et brætspil med samtalekort, en bog og 12 film baseret på autentiske oplevelser fra børn, som Heidi Juhl har arbejdet med i sine mange år på krisecenteret.
Formålet med materialerne er at få børnene til at turde tale om vanskelige emner på en underholdende og nem måde ved hjælp af leg og uden at skabe pres eller følelsen af et forhør.
Når børnene flytter fra krisecenteret, får de en bog med, som skal hjælpe dem og deres mødre til at arbejde videre med det, de har lært under deres ophold på krisecenteret.
Projektet mundede blandt andet ud i en bog, som skildrer mange af de scenarier, som børnene oplever.
Lige fra de bliver hentet i skolen af en socialrådgiver, kørt på kommunen og flytter ind på krisecenteret.
Alt er skrevet på baggrund af autentiske historier fra samtaler, som Heidi Juhl har haft med børn på krisecenteret i Esbjerg.
Selvom ingen livshistorier er ens, oplever Heidi Juhl alligevel, at børnene kan genkende dem selv i fortællingen om Bo.
- Jeg tror, det lettere for børnene at tale om deres følelser, når de kan spejle sig i Bo og derved oplever, at de ikke er alene med deres følelser, fortæller Heidi Juhl, som med “Bo på krisecenter” har givet ikke bare børn i Esbjerg, men i snart hele landet en mindre smertefuld måde at tale om deres følelser på.
Udbredt til hele landet
Med støtte fra Ole Kirk's Fond er materialet “Bo på krisecenter” ved at blive udbredt til 20 krisecentre i Danmark.
- Med vores kendskab til det sociale område og krisecentrene vidste vi, at der manglede et godt samtalemateriale til børnene. Derfor valgte vi i Ole Kirk’s Fond at støtte udviklingen og nu også udbredelsen af dialogværktøjet til flere krisecentre for at støtte op om, at så mange børn som muligt på krisecentrene får hjælp til den svære samtale, siger Karin Skjødt Hindkjær, som er direktør i Ole Kirk’s Fond.
Samtidig har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd sat gang i en undersøgelse, som skal evaluere materialernes effekt.
Virker det?
Med afsæt i interviews med børn, mødre og krisecentermedarbejdere har Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd undersøgt, hvordan materialerne ‘Bo på krisecenter’ kan hjælpe børn til at forstå, give udtryk for og bearbejde oplevelsen af at flytte på krisecenter med deres mor.
Både børnene og mødrene giver i undersøgelsen udtryk for, at de er glade for materialerne, og resultaterne peger på, at materialerne kan skubbe samtalen over på børnenes præmisser ved at give børnene kontrol over, hvad og hvor meget de vil fortælle.
I undersøgelsen svarer krisecentermedarbejderne, at materialerne understøtter den måde, som de fleste allerede arbejder på, og opleves i den forbindelse som lette og fleksible at tage i anvendelse, hvilket gør, at de kan tilpasse arbejdet med forskellige børn og mødre. Medarbejderne oplever, at materialerne bidrager til at åbne samtaler op med børn og mødre og særligt giver børnene forskellige udtryksmuligheder, der gør, at de bedre kan kommunikere om deres oplevelser og følelser.
- Det er tydeligt, at de fleste medarbejderne er glade for at have fået et samlet sæt materialer på dansk, da flere af dem førhen selv har måttet udvikle deres egne materialer. Nu har de i stedet mulighed for at have et fælles udgangspunkt, som samtidig skaber et fagligt fællesskab og mulighed for sparring blandt medarbejdere på tværs af landets krisecentre, forklarer forsker og antropolog med ph.d. i sociologi Sofie Henze-Pedersen, som er projektleder på VIVEs undersøgelse.
For Heidi Juhl, som egentlig ikke havde forestillet sig, at hun kunne trives i arbejdet på et krisecenter, er der nu ingen tvivl om, at hun gør det rigtige.
- Jeg bliver helt vildt glad, når jeg kan se, at børnene får lyst til at snakke om det, der er svært, og at det giver dem ro, siger hun og vender tilbage til den 7-årige pige med de mange øjne.
- Det var helt vildt stærkt, at hun gik fra ikke at ville sige noget til at fortælle mig om hendes mange øjne. For dér gik det op for os alle, hvordan hun reelt havde det.
En oplevelse som for Heidi Juhl heldigvis ikke længere er enestående.
For med Bo ved sin side, uanset om det er i bogen eller som ansigt på en metalplade, når hun betydeligt længere i sine samtaler med krisecenterets børn og dermed i sit forsøg på at hjælpe børnene af med skænderierne, utrygheden og volden, som de har været vidne til.
Har du brug for hjælp?
Er du udsat for fysisk og/eller psykisk vold, eller er du i tvivl om, hvorvidt du er udsat for vold, kan du kontakte et af landets krisecentre. Find listen over krisecentre her.
De har også en liste over mandekrisecentre.
Du kan også ringe til Lev Uden Volds hotline på 1888.
Det er desuden altid muligt at få hjælp og rådgivning om vold i nære relationer og vold i familien hos Lev Uden Volds nationale hotline og juridiske rådgiver.
