Oversigt

Pigefodbold og parasport giver fodboldklub fornem pris

Førsteprioriteten har fra start været at give alle børn og unge mulighed for at udvikle sig i et trygt miljø.

Og det er i den grad lykkes for den vestjyske fodboldklub Esbjerg IF 92, der har vundet DBU-prisen som Årets Fodboldklub i Syd- og Sønderjylland.

Her har klubben på seks måneder inkluderet 50 pigespillere, skabt et parasporthold for unge med særlige behov og uddannet flere kvindelige trænere samt to kvindelige dommere. 

I 2022 var der blot 50 kvindelige dommere på landsplan. 

Pigeholdet har på et halvt år fået 50 nye medlemmer.
Pigeholdet har på et halvt år fået 50 nye medlemmer.
Foto: DBU Jylland

Frivilligheden har også været en vigtig faktor for, at skabe succes i klubben. Her har en decideret frivillighedsansvarlig blandt andet sørget for en frivillighedspostkasse, hvor alle medlemmer kunne foreslå idéer og initiativer til klubbens udvikling. 

Med prisen går Esbjerg IF 92 videre til den nationale kåring af Årets Fodboldklub, der bliver kåret i starten af 2024.