Oversigt

Politi til stede ved skole - elever evakueret

Politiet er i øjeblikket til stede på Fourfeltskolen Bohr i Esbjerg.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X, hvor det skriver, at alle elever er ført ud af skolen.

- Skolen har modtaget besked om mistænkeligt forhold, lyder det i opslaget.

Skal man hente børn, foregår det ifølge politiet på sportspladsen øst for skolen.

I Facebookgruppen 'For os der bor i Sædding/Fovrfeldt' har en person delt et billede af en besked, som skolelederen Jan Pimenta har sendt ud til elevernes forældre på platformen Aula.

Her opfordrer han forældrene til at hente deres børn og skriver, at man har modtaget en bombetrussel. 

TV SYD forsøger at komme i kontakt med skoleledelsen.

TV SYD har oprettet en liveblog, hvor man kan følge sagen.