Foran dem ligger et lyserødt A4-ark med overskriften Diplomoverrækkelse. De er snart færdige med 16 ugers kursus og kan kalde derefter kalde sig for Bydelsmødre.
- Det har ikke været let. Vi har skullet lære rigtigt meget, men det har også været spændende, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger Jacqueline Tabe Mbinakar.
Den 38-årige kvinde kom fra Cameroun i Vestafrika til Esbjerg for syv år siden. Har uddannet sig som SOSU-assistent.
Der er så meget, man ikke ved om, hvordan det hele fungerer her i Danmark
Bro mellem kvinder og kommune
Nu er hun en af de 16 nydanske kvinder, der er blevet undervist i at hjælpe andre endnu nyere nydanskere. Det første hold i Esbjerg.
- De skal bygge bro mellem kommunen og de nye nydanskere især de kvinder, kommunen af forskellige årsager har svært ved at nå, siger Anita Heinsen, boligsocial konsulent i 3-i-1-projektet.
Det kan Bydelsmødrene
Bydelsmødrene fjerner et slags ”missing link” mellem de isolerede eller sårbare kvinder og lokalområdet. De kan skabe kontakt til en gruppe kvinder, som det offentlige har svært ved at nå. Kvinder som mangler netværk, som ikke ved meget om det samfund, de lever i, som har udfordringer med det danske sprog, og som ofte har mistillid til det kommunale system. Bydelsmødrene kan etablere tillidsfulde og ligeværdige samtaler med kvinder, fordi de kan bruge deres modersmål, fordi de selv har erfaring med at være ny i Danmark, og fordi de selv bor i lokalområdet.
Rollemodeller
Hun står ved tavlen og skriver det, som kursisterne nævner. Nemlig det som kommunen står for. Lige fra pas, over sociale ydelser til handicaphjælp og så videre.
- Bare rolig. I hverken kan eller skal vide alt. Hvis der er noget, I ikke ved, så siger I, at i finder ud af det til næste møde, fortæller Anita Heinsen de 16 kursister.
Med Bydelsmødre satser man helt åbenlyst ikke på mændene.
- Kvinder er nøglen til hele familien, siger Nour Ali Hussein.
- Og integrationen af familien?
- Ja, nemlig.
Nu også i Esbjerg
Nu er der etableret et netværk også i Esbjerg. Bydelsmødre er et nationalt projekt, som satser allermest på at hjælpe kvinder "med etnisk minoritetsbaggrund, som ikke ved meget om det samfund, de lever i. Kvinder som har udfordringer med det danske sprog, og hvor nogle lever med mistillid til det kommunale system. Derudover er mange indenfor denne gruppe belastede af sociale, økonomiske og helbredsmæssige problemer", som der står i projektbeskrivelsen.
Målet er klart.
- Bydelsmødrene kommer til at fungere som rollemodeller for andre nydanske kvinder, så vi på den måde får flere i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, siger Anita Heinsen.
Savnede selv en Bydelsmor
Den 36-årige tandklinikassistent fra Bagdad i Irak er begejstret for kurset og glæder sig til at afprøve sin nye viden.
Både hun og Jacqueline Tabe Mbinakar savnede selv en hjælp, dengang de var nye nydanskere. En hjælp som netop Bydelsmødre kan give nyankomne udlændinge.
- Der er så meget, man ikke ved om, hvordan det hele fungerer her i Danmark. Husk på, at jeg kom hertil efter jeg havde boet i et andet land med en anden kultur i 31 år, siger hun.
- Så du kunne godt have brugt hjælp fra en Bydelsmor?
- Ja, bestemt.
Det gør Bydelsmødrene - for eksempel
• Bydelsmødrene guider kvinder til Familie-rådgivningen, borgerservice, gymnastik, kvindecafé,
sundhedsplejersken, jobcenteret med mere.
• Bydelsmødrene bliver medarrangør af en eksisterende kvindecafe i en boligsocial helhedsplan .
• Bydelsmødrene arrangerer en temaaften om kommunikation med teenagere i samarbejde med det lokale
bibliotek.
• Bydelsmødrene samarbejder med en skole om at få forældre med etnisk minoritetsbaggrund til at
deltage i forældremøder.
• Bydelsmødrene arrangerer oplæg med lokalpolitiet i den lokale moské.
• Bydelsmødrene udreder misforståelser mellem forældre og daginstitutioner/skoler
