Oversigt

Skifteretten sender EfB tilbage i rekonstruktion

Skifteretten i Esbjerg sender fodboldklubben Esbjerg fB tilbage i rekonstruktion.

Det er resultatet af mandagens møde i skifteretten i Esbjerg. 

Her skulle den amerikanske ejergruppe argumentere for, at den både har penge og en bæredygtig plan for klubbens fremtid. Men argumenterne overbeviste ikke retten. Det skriver Jydske Vestkysten

Afgørelsen må betragtes som en sejr for den gruppe af lokale erhvervsfolk, der forsøger at overtage aktiemajoriteten i klubben.

Den lokale styregruppe hævder at have tilsagn om 50 millioner kroner fra sponsorer og privatpersoner. Pengene skal bruges til at sikre klubbens drift i de kommende sæsoner.

Dermed kan der altså skrives endnu et kapitel i sagaen om ejerskabet af den traditionsrige klub, der lige nu spiller i 2. division.