Oversigt

Vestjysk havn melder sig ud af Danske Havne

Esbjerg Havn har meldt sig ud af brancheorganisationen Danske Havne og har derefter meldt sig ind i Dansk Industri.

Det skriver DK Nyt.

Direktøren for Esbjerg Havn, Dennis Jul Pedersen, begrunder udtrædelsen med, at de kommer tættere på deres kunder ved at være med i Danske Shipping- og Havnevirksomheder under Dansk Industri.

Næstformanden i havnebestyrelsen Jesper Frost Rasmussen (V), der også er borgmester i Esbjerg, begrunder ligeledes udmeldelsen med, at Danske Havne ikke nødvendigvis varetager havnens interesser bedst. 

Han lægger dog ikke skjul på, at sagen om Søren Gades dobbeltrolle som bestyrelsesformand for Esbjerg Havn og folketingets formand også har en betydning for beslutningen. 

Sidste år udtalte formanden for Danske Havne, Carsten Aa, således at Søren Gades dobbeltrolle indebærer en ”latent risiko” for varetagelse af flere interesser.