14-årig skal redde trådene ud for håndværk på vej mod døden

Husflidsvævning har overtaget al vævning. Uddannelsen forsvandt i år 2000. Den gamle håndværkstradition er tæt på at være uddød. Men måske kommer der nu nyt blod til.

Skoleeleven fra Fanø har tydeligvis prøvet det før. At væve.

- Jeg har jo vævet mange gange før derhjemme på min fars væve, siger Birk Hansen Fink på bare 14 år.

Det er selvfølgelig for tidligt at sætte titlen væver på ham, men han er vild med det. 

- Jeg kan bestemt godt se en fremtid i det her, siger han.

quote

Nu er det blevet til design.

Flemming Grundtvig Lundholm, der ærgrer sig over at uddannelsen til tekstiloperatør forsvandt i år 2000.

Flemming Grundtvig Lundholm lærte at væve på Try Højskole i Nordjylland i 1976. Han er en af de mest rutinerede vævere i Danmark.
Flemming Grundtvig Lundholm lærte at væve på Try Højskole i Nordjylland i 1976. Han er en af de mest rutinerede vævere i Danmark.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Èn fejl - start forfra

Men der er noget med rytmen, der viser, at han ikke har rutinen på netop den her væv. Vi sidder da heller ikke derhjemme, men hos en af – ja, måske DEN mest rutinerede væver i Danmark - Flemming Grundtvig Lundholm.

Hans værksted ligger i Ravning ved Ribe. Her står væv på væv. Af den størrelse, der kræver et stort værksted. På de fleste er der en opsætning klar med tusinder af tråde, der kan få en til at få sved på panden ved tanken om, at de skal arbejdes ind i hinanden.

- Laver du én fejl i opsætningen, vil den gå igen i hele tæppet, og du risikerer at måtte klippe det op og starte helt forfra. Man lærer det kun på den hårde måde, siger den 68-årige nu pensionerede væver.

IMG_3872.jpeg

Væveviden skal videre

Selv om han på ingen måder er gammel eller udslidt, så tænker han, at det er på tide, at overlevere det han kan – og det er 40 års rutine - og det han ved – ja, igen 40 års erfaring - om vævning til den unge generation. Som Birk.

- Jeg elsker den her håndværkstradition, og jeg vil nødig se, at den bare forsvinder. Så det vil være dejligt, hvis Birk vil være med til at føre traditionen videre, siger han.

- Har han talent nok til det?

Svaret kommer prompte.

- Det handler om at have fornemmelse for tråd. Og det har han, siger Flemming Grundtvig Lundholm. 

Birk er vant til at væve på sin fars mindre væve i stuen derhjemme i Rindby på Fanø.
Birk er vant til at væve på sin fars mindre væve i stuen derhjemme i Rindby på Fanø.
Foto: Privatfoto

Dyster fremtid

Men fremtiden som professionel væver ser sort ud. Kulsort. Det ved både Flemming Grundtvig Lundholm og hans elev.  

- Er der job til vævere?

- Nej, lyder svaret omgående fra den erfarne væver. 

Han har for længst slået sig til tåls med at have en hobby, som giver ham stor glæde men meget få indtægter. Han har opgivet at forsøge at sælge sine produkter, men han har dog to bestillinger for tiden. En alterdug til Ribe Vikingecenter og en dug til Frilandsmuseet Hjerl Hede. 

- Men det er jo til folk, jeg kender, siger Flemming Grundtvig Lundholm. 

Tråde i lange lange baner skal efter masser af arbejde blive til et vævet tæppe - hvis man da ikke laver en fejl.
Tråde i lange lange baner skal efter masser af arbejde blive til et vævet tæppe - hvis man da ikke laver en fejl.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Vævning i "de varme lande"

Husfliden har simpelthen overhalet håndværket. Og på den måde er kvaliteten gået ned, mener den erfarne væver. 

Også Birk Hansen Fink ved, at han nok næppe bliver en væver på full time. I hvert fald ikke som selvstændig. 

 - I dag bliver vævede tæpper produceret i…. hvad hedder det…. ”de varme lande”, hvor lønnen ikke er så høj, siger den unge mand.

Sønnen Birk og faderen Søren deler interessen for at væve - til fælles glæde.
Sønnen Birk og faderen Søren deler interessen for at væve - til fælles glæde.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Uddannelsen er væk 

Men der er et benspænd. Stort. Den uddannelse, som han ellers kunne have gået på, er forsvundet. I år 2000 nedlagde man den treårige erhvervsuddannelse til tekstiloperatør. 

- Nu er det blevet til design og husflid, siger Flemming Grundtvig Lundholm.

Det gælder for eksempel på Kolding Designskole. Hvis Birk vil have en uddannelse, må han til Sverige eller et andet land. 

- Men det er klart, at traditionen er anderledes der end her. Se blot på det her tæppe, som er vævet ud fra et sønderjysk mønster, siger Flemming Grundtvig Lundholm.   

Det er ikke husflid. Det er håndværket vævning. Og det kræver lidt mere plads end strikning, knipling eller broderi.
Det er ikke husflid. Det er håndværket vævning. Og det kræver lidt mere plads end strikning, knipling eller broderi.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD

Intenst kursus

Så nu mødes de to i værkstedet i Ravning. Men den helt og aldeles uofficielle uddannelse af Birk starter først rigtigt til sommer, hvor de begge er på Frilandsmuseet Hjerl Hede i Vinderup mellem Skive og Struer.

- Her sidder vi og væver, mens turisterne kigger på, siger Birk Hansen Fink.

Det gjorde de sidste år. Nu tager de muligheden for, at det samtidig bliver en uges intenst vævekursus for Birk. Derefter vil de to aftale nærmere, hvor ofte de skal mødes i Ravning.

- Vi kan jo mødes en gang om ugen, foreslår Flemming Grundtvig Lundholm.

Så teenageren Birk kigger på to modne mænd, der begge håber på, at han vil fortsætte med at væve. Flemming Grundtvig Lundholm og farmand Søren Fink.

- Ja, selvfølgelig er jeg stolt, siger Søren Fink glad for at sønnen tænker i vævning - også på den lange bane.

Vævning

Væver er en person, der ernærer sig ved vævning. I Norden har det traditionelt været et kvindearbejde og først fra senmiddelalderen et professionelt mandserhverv i byerne. I begyndelsen af 1800-tallet dukkede drejls-, tvist- og bomuldsvævere op på landet, så der blev variationsmuligheder fra det traditionelle uldne klæde. Skønt vævning på dette tidspunkt således var et af de mest almindelige håndværk på landet, var det også stærkt udbredt som husflid.

Mekaniseringen satte tidligt ind i dansk klædeindustri. Allerede fra 1820'erne indførtes maskiner, drevet først med vandkraft, siden med damp og elektricitet. Dampkraftens indtog førte til en regional omlægning af klædeindustrien sidst i 1800-tallet. Industrialiseringen betød også, at de små landsbyvævere blev presset stadig hårdere, og efterhånden fremkom forskellige organisationsformer, blandt andet forlagssystemet, hvor forarbejdningen foregik i hjemmet af råvarer leveret af en købmand eller klædegrossist, som også påtog sig salget af de færdige produkter.

Den kraftige konkurrence fra udlandet, som var en følge af industrialiseringen, betød, at toldbeskyttelse i 1800-tallet var en fast bestanddel af den nationale industripolitik, jf. toldarkivernes rige samlinger af stofprøver i de såkaldte stemplingsprotokoller.

I nutiden forestås vævning i industrisektoren ofte af tekstilarbejdere, som har gennemført arbejdsmarkedsuddannelser eller den i 2000 nedlagte treårige erhvervsuddannelse til tekstiloperatør. Teknikere på området uddannes på den toårige erhvervsakademiuddannelse til designteknolog. Vævning kan også foregå som kunsthåndværk, og væverne kaldes da undertiden tekstildesignere. Uddannelsen hertil er en op til femårig videregående uddannelse, der tilbydes af Danmarks Designskole i København og Designskolen Kolding (2000).

Kilde: lex.dk