Før var der 170 ansøgere - nu ønsker kun fire personer jobbet
Færre vælger uddannelsen, og de garvede pædagoger flygter fra faget. I stort set alle sydjyske kommuner må børnehaver og vuggestuer opgive at ansætte kvalificeret personale.
Stillingsopslaget har været ude i ti dage, og der er kommet fire ansøgere.
For et par år siden ville daginstitutionen Galaksen i Esbjerg have haft 70 ansøgere, og for fire-fem år siden havde de haft 170.
Nogle gange har vi været lidt nødt til at se sådan på det, at det er vigtigere for os overhovedet at få en faguddannet, frem for at vægte hvilke kvalifikationer vi helst vil have
Lisbeth Klemmensen, pædagogisk leder, Galaksen
De søger en pædagog, men lige nu er pædagogisk leder i Galaksen, Lisbeth Klemmensen, en del af en kedelig statistik.
En undersøgelse lavet af BUPL - Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund - i 2022 viser nemlig, at lederne i næsten alle de sydjyske kommuner har svært ved at rekruttere pædagoger.
| Kommune/Årstal | 2021 | 2022 |
|---|---|---|
| Aabenraa | 42 % | 43 % |
| Billund | 17 % | 50 % |
| Esbjerg | 27 % | 45 % |
| Fanø | Offentliggøres ikke for at sikre anonymitet | Offentliggøres ikke for at sikre anonymitet |
| Fredericia | 22 % | 48 % |
| Haderslev | 0 % | 32 % |
| Hedensted | 35 % | 41 % |
| Horsens | 47 % | 70 % |
| Kolding | 29 % | 35 % |
| Sønderborg | 30 % | 40 % |
| Tønder | 33 % | 50 % |
| Varde | 31 % | 50 % |
| Vejen | For få respondenter | For få respondenter |
| Vejle | 43 % | 37 % |
Lige nu betyder det helt konkret, at Lisbeth Klemmensen må opgive at søge specifikke kvalifikationer i stillingsopslagene.
- Nogle gange har vi været lidt nødt til at se sådan på det, at det er vigtigere for os overhovedet at få en faguddannet, frem for at vægte hvilke kvalifikationer vi helst vil have. Og det gør jo en stor forskel i vores daglige arbejde, forklarer hun.
Pædagoger skal tilbage til faget
I 2024 træder en aftale om minimumsnormeringer i kraft. Flere kommuner kan dog ikke på nuværende tidspunkt leve op til dem.
I Syd- og Sønderjylland vil tre af 13 kommuner lige nu ikke kunne leve op til minimumsnormeringen (inklusiv ledere) i børnehaver. I vuggestuer gælder det seks af 13 kommuner, som ikke vil kunne leve op til minimumsnormeringen.
Nedenstående tabel viser den nuværende normering i vuggestuer og børnehaver - altså børn per voksen. Tallene er inklusiv ledere.
| Vuggestue | Børnehave | |
|---|---|---|
| Aabenraa | 3,4 | 6 |
| Billund | 2,7 | 5,2 |
| Esbjerg | 3,4 | 6 |
| Fanø | Ingen data | Ingen data |
| Fredericia | 2,5 | 4,6 |
| Haderslev | 3,2 | 6,1 |
| Hedensted | 2,8 | 5,2 |
| Horsens | 3 | 5,8 |
| Kolding | 2,9 | 5,7 |
| Sønderborg | 2,9 | 5,5 |
| Tønder | 3,2 | 5,7 |
| Varde | 3,1 | 6,3 |
| Vejen | 3,3 | 6,5 |
| Vejle | 2,9 | 5,8 |
I toppen af Lisbeth Klemmensens ønskeliste er flere uddannede pædagoger.
Det handler især om at gøre uddannelsen mere attraktiv, mener hun, men løsningen består også af en bedre løn - særligt som motivation for de 11.000 uddannede pædagoger på landsplan, der i dag arbejder uden for faget.
- Løn kan være et incitament, der gør, at personalet bliver i faget i første omgang, men det kan også bidrage til, at de pædagoger, der ikke er i job inden for faget, får lyst til at komme tilbage, siger hun.
Løsningen lige nu og her
Susanne Stenstrop Thorsen fra Socialistisk Folkeparti erkender, at det lige nu bliver svært at opfylde normeringen mange steder.
Derfor mener hun, at det er nødvendigt at se på løsninger her og nu.
- Det handler om, hvad vi kan gøre på den korte bane. At skaffe den uddannede arbejdskraft er problemet, men man kan måske godt opfylde normeringerne med ufaglærte. Vi kan ikke uddanne nogen, der ikke er der, så derfor må vi sætte ind på kompetenceudvikling, siger hun.
Hvad mener forældrene?
Søren Kristensen, maskiningeniør, Esbjerg: Det betyder meget for mig, at det er trygt at aflevere vores børn hver morgen, og at de pædagoger, der er her, virkelig har styr på deres ting og er veluddannede. Uddannelsen giver de rigtige forudsætninger for, at børn kan trives og have en hverdag, hvor de bliver udfordret på mange punkter. At der så også er ikke-uddannet personale, det synes jeg er ganske fint, for det giver altså noget andet, end at det hele altid skal rammes ind i bokse og firkanter. Det gør ikke noget, at der en gang imellem kommer en med en slidt t-shirt og langt hår, som kan spille noget rockmusik eller et eller andet i den dur. Jeg ved godt, at det er stramt nogle steder, men de får det i hvert fald til at virke som om, at det fungerer her. Det er selvfølgelig et kæmpe problem, hvis man kan se fem år ud i fremtiden, at der mangler 20 procent hænder, så må man have fat i lommen og betale folk det, de skal have for det. Om det så er via lønstigninger eller skattelettelser kommer nok lidt an på, hvilken regering vi ender med.
Mikkel Hansen, privatrådgiver, Esbjerg: Det er da vigtigt for mig, at der er nogle uddannede pædagoger til at tage hånd om mine to piger. Hvis der ikke er nok, så er der heller ikke nok til at kunne holde øje med, at de har det godt og ikke kommer til skade. Det er da vigtigt, at de har det teoretiske på plads og ved, hvorfor børnene reagerer, som de gør, og at det ikke kun er en ungarbejder, der kommet ind for at have et lille studiejob ved siden af. Altså det er bekymrende, at der ikke er den normering, som der gerne skulle være, men jeg håber jo, at politikerne finder ud af et eller andet, så der kommer styr på det.
Jeppe Kristensen, projektleder, Esbjerg: Det betyder meget, at jeg mærker en høj faglighed, og at jeg afleverer mine børn i erfarne hænder. Det giver en tryghed som forældre. Jeg tror også, at det betyder rigtig meget for børnene, at der er uddannede pædagoger. Nogle som har prøvet det før, og som er vant til forskellige sindstilstande. Som erfaren pædagog er man ikke bange for at tage imod børnene og være imødekommende. Jeg tænker, at vi har et ansvar som borgere og i høj grad politikerne til at tale de her kernevelfærdsfag op. Det synes jeg måske, man har forsømt lidt, og det gælder også social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Så selvom jeg møder en høj grad af faglig stolthed, når jeg afleverer mine børn hos de erfarne og uddannede pædagoger, så synes jeg ikke, at den stolthed forplanter sig ude i samfundet. Det gør måske, at man som ung ikke ser pædagogfaget som den mest naturlige vej at vælge.
Flere penge til uddannelse?
I flere kommuner er der afsat penge til at uddanne ufaglært personale i daginstitutionerne, så de kan få merit og klare uddannelsen hurtigere end normalt og samtidig arbejde ved siden af.
Går du ind for at støtte kommunerne økonomisk på den front, så flere kommuner kan gøre det?
- Absolut. Vi skal kigge på, hvem der i forvejen har interesse og viden. Vi skal uddanne assistenter og dem, der slet ikke har en uddannelse, men arbejder på området. På kort sigt gælder det om at videreuddanne dem og bygge oven på og udvikle kompetencer. Det er den oplagte måde at gå til det på, siger Susanne Stenstrop Thorsen.
På samme spørgsmål svarer Patrick Culmsee Bryhl fra Danmarksdemokraterne:
- Vidensdeling mellem kommunerne er helt klart vigtigt, men jeg kan ikke love, at vi kan flytte penge derud. Vi står midt i en inflation, og det er ikke kun pædagogerne, der kunne bruge flere penge. Det kan SOSU’erne også og generelt medarbejdere i sundhedssektoren.
Gentænk uddannelsen
I 2030 vil der ifølge en rapport fra Damvad mangle 14.000 pædagoger på landsplan, heraf 1400 i Sydjylland.
Samtidig er optaget på pædagoguddannelsen lige nu det laveste i flere år. På professionsskolerne i de fire sydjyske byer - Esbjerg, Kolding, Aabenraa og Jelling - var optaget i juli 2022 faldet med 25 procent i forhold til året før.
At uddannelsen skal opgraderes og styrkes, er Susanne Stenstrop Thorsen enig med ham i.
- Vi skal have pædagoger, der er klædt på til den komplekse virkelighed lige fra begyndelsen, når de kommer ud fra uddannelsen. Vi skal generelt opgradere professionsuddannelserne, for det er også en del af at gøre dem til attraktive fag, pointerer hun.
