Play

Arrangør af særligt løb overrasket over svær målgruppe

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hvis ikke det var for 'Royal Side Run', var de socialt udsatte fra landets væresteder nok ikke komme ud for at bevæge sig, sider initiativtager.

Det er godt at bevæge sig - især hvis man mest sidder stille. 

Men en anden ting er at overvinde trangen til at blive i sofaen.

Dén trang har Landsforeningen for Væresteder hjulpet 350 udsatte borgere fra hele landet med at overvinde.

De stimlede tirsdag sammen i Fredericia, hvor landsforeningen havde arrangeret løbet 'Kongerunder for fællesskabet' - et 'Royal Side Run', som er et løb, som alle kan arrangere som opvarmning til det egentlige Royal Run, der løber af stablen mandag 20. maj rundt omkring i landet, og som TV SYD også dækker.

I det offentliges øjne er man udsat, når man har sociale problemer, der indebærer eksempelvis hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prostitution og vold i nære relationer, som giver behov for hjælp efter serviceloven. 

Selvom de nok egentlig gerne ville deltage, havde de nok aldrig meldt sig til Royal Run

Nico Hansen, programleder for Sport For Livet, Landsforeningen af Væresteder

Det har selvfølgelig en højere mening end blot at løbe en tur i Fredericias gader i dag.

For håbet er, at deltagerne skal blive motiveret til også at være mere aktive i dagligdagen.

- Det er generelt en gruppe af mennesker, som ikke får dyrket motion nok. Men nogle af dem kommer sandsynligvis til det efter i dag. Jeg kan kende nogle af ansigterne og kan se, at de også har været med til tidligere motionsarrangementer, siger Nico Hansen, der er programleder for Sport For Livet hos Landsforeningen af Væresteder.

Nico Hansen er initiativtager for Royal Side Run for værestederne i Danmark. Foto: Kjeld Friis, TV SYD

Han er overrasket over og glad for, at 350 værestedsbrugere har valgt at være med i løbet, for det er en målgruppe, der traditionelt set er svær at få til at motionere.

Og var det ikke for 'Royal Side Run' i Fredericia, var værestedsbrugerne nok ikke kommet ud at løbe, siger han.

- Det er svært for dem at komme i gang med motion, fordi de er ensomme og har svært ved at komme i gang. Selvom de nok egentlig gerne ville deltage, havde de nok aldrig meldt sig til Royal Run. Der er alt for mange mennesker med, og de bliver skræmt af så mange mennesker, de ikke kender. Her der føler de sig trygge, siger Nico Hansen.

Hvad er 'Royal Side Run'?

Royal Side Run er som navnet antyder et sideløb til det rigtige Royal Run med de kongelige i spidsen af løbet.

Alle kan arrangere deres egne Royal Side Runs - hvad enten man er arbejdsplads, en skole, en forening eller noget helt fjerde.

Når man deltager, kan man også printe officielt pynt, plakater, startnumre osv.

I pjecen her kan man se, hvordan man arrangerer sit eget Royal Side Run-løb.

Første gang - næsten

Hele meningen i Nico Hansens arbejde er at få de, der bruger værestederne, til at dyrke mere motion, fordi det styrker deres humør og motivation. 

- Succeskriteriet er, at vi får skabt nogle vendepunkter for de her mennesker, når dagen er omme, og at de får nogle positive oplevelser, de kan prale lidt med over for familiemedlemmer og personale, de møder rundt omkring på værestederne. 

Men det er allerede en succes, at 350 værestedsbrugere har meldt sig til, siger han.

Sådan bevæger du dig mere

  • Det er vigtigt at være fysisk aktiv regelmæssigt – helst hver dag

  • Lidt fysisk aktivitet er bedre end ingen fysisk aktivitet

  • Skal du i gang med at være fysisk aktiv, så start let ud og øg gradvist, hvor lang tid det tager, hvor hårdt det er, og hvor ofte det foregår

Tips til nye vaner:

  • Find de nemme sejre: tag trappen, gå ned for at handle, tag cyklen til arbejde, parker bilen lidt længere væk, stå af bussen et par stoppesteder før og gå resten af vejen.

  • Lav aktiviteter, som gør dig glad, og som du nemt kan lave. Dans i stuen, gå en tur med en god lydbog i ørerne, spil fodbold med ungerne eller lav knæbøjninger foran tv'et.

  • Start langsomt ud og øg gravist over nogle uger.

  • Sæt realistiske mål og ros dig selv, når de er nået.

  • Brug en af de mange gode apps, som kan inspirere til fysisk aktivitet.

  • Vær ikke for hård ved dig selv, hvis du misser dit mål. Giv dig selv en dags pause, glem nederlaget og start igen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Pengene til at arrangere løbet kommer blandt andet fra Socialministeriet, og de skal generelt bruges til at tilbyde idrætsfællesskaber på landets væresteder.

Pengene bliver også brugt hele året på at uddanne holdledere fra de forskellige væresteder, så de socialt udsatte kan få mere bevægelse ind i dagligdagen.

Så det er ikke nyt, det med at få de socialt udsatte i bevægelse, men det er første gang, de laver Royal Side Run. 

Og erfaringerne med at få dem aktiveret er gode.

- Vi har lavet noget lignende før, og så har brugerne sagt, at det er første gang i deres liv, at de har været med til et sportsstævne eller et løb. Så jeg tror, det bliver nogle gladere ansigter, jeg ser, når dagen er omme.

Ejner var fanget mellem to forsikringsselskaber - nu er der en løsning på vej

Ejner Vinter ser frem til, at folkepensionen ikke ender op i skadesomkostninger efter en mangelfuld tildækning af tag. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Ejner Vinter blev fanget mellem to forsikringsselskaber, men nu er der nyt i sagen, hvor håndværkernes forsikring tilbyder hjælp.

Siden nytårsaften har Ejner Vinter kæmpet en kamp for sit hus og sit ve og vel. Det gamle asbesttag var pillet af huset, og et lag af plast skulle sikre mod regnen. Dog lod nytårsstormen hånt om plastikken, hvilket resulterede i store vandskader i de følgende regnvejrsdage.

Siden da har Ejner Vinter været fanget mellem forsikringsselskaber. Hans eget, Tryg Forsikring, mente ikke, at selskabet skulle dække skaden, og indtil nu, mente håndværkernes forsikringsselskab, Købstædernes Forsikring, heller ikke, at de havde erstatningspligten.

Mandag eftermiddag, 20 dage efter stormen, fik Ejner Vinter dog hjælpen sendt til indbakken.

"Ud fra de oplysninger, vi har fået, kan vi anerkende erstatningspligten, og vi vil betale skaden - med forbehold for kravets størrelse og indhold." Sådan skriver Købstædernes Forsikring til Ejner Vinter.

- Det var en ganske dejlig besked. Men jeg må sige, at den har været længe undervejs. Jeg frygter, at ikke alle har viljen til at kæmpe sådan en kamp, fortæller Ejner Vinter.

Han kan i øjeblikket kigge på drivvåde vægge. Det håber han, der snart kommer en ende på.

- Jeg vil sige, at der er faldet en sten fra mit hjerte. Nu sker der noget. Men nu må vi se, hvor meget der bliver dækket. Jeg håber, at vi får løst problemet, så vi mere eller mindre alle mand slipper af med problemet, siger han.

Købstædernes Forsikring tilbyder betaling

Efter tvSyd lavede optagelserne med Ejner Vinter, har Købstædernes Forsikring haft en af deres taksatorer ude og besigtige skaderne. De har konkluderet, at deres kundes indsats har været mangelfuld, og at de dermed påtager sig erstatningspligten.

- Vi har lavet en ny, samlet vurdering. Ud fra den første beskrivelse fra vores kunde, fandt vi ikke noget kritisabelt. Alligevel havde vi fredag en mand ude og kigge på ejendommen. Ud fra de nye oplysninger har vi kigget på sagen igen og har til formiddag konkluderet, at vi har erstatningspligten, forklarer Morten Fruergaard, der er skadesdirektør hos Købstædernes Forsikring.

Desuden har forsikringsselskabet ros til Ejner Vinter, som de mener, har gjort alt hvad han kunne i situationen. De 20 dages slid går derfor ikke ubemærket hen.

- Der er ingen tvivl om, at det har været lang tid at gå i de forhold. Vi har ventet på svar fra eksterne kilder og fra vores kunde. Derfor har det været ude af vores kontrol. Jeg ville dog ønske, at vi havde været derude tidligere, fortæller Morten Fruergaard.

Hvad angår forsikringsselskabets forbehold overfor kravets størrelse og indhold, så er det en standard skrivelse, fortæller Morten Fruergaard.

- Han vil blive stillet, som hvis skaden ikke var sket. Altså beror det på en konkret vurdering, som vi nu skal have lavet, forklarer han.

Forhold dig roligt og nyd oplevelsen, hvis du ser en ulv

Foto: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen
Udgivet

I 2012 var det en sensation, da der blev set en ulv, nu er der flere end 50, og de dukker op flere steder. Det bedste, man kan gøre, er at forholde sig roligt, hvis du pludselig står overfor én.

Bevar roen, hav respekt og observer på afstand. Sådan lyder grundopskriften, hvis du en dag skulle stå overfor en ulv i det fri.

- Hvis man kan finde ro i det, skal man også føle sig lidt heldig, for det er ikke det mest almindelige at se en ulv tæt på, siger Kim Skalborg Sørensen, biolog hos Givskud Zoo.

Ifølge Kim Skalborg Sørensen, der er biolog hos Givskud Zoo, er der ingen grund til at blive bange eller gå i panik, for ulvene har slet ikke lyst til at møde os mennesker. Video: Heidi Birgitte Ida Dalgaard Clemmesen, tvSyd

Der er ingen grund til at blive bange eller gå i panik, for ulvene har slet ikke lyst til at møde os mennesker.

I Oksbøl har de netop spottet ulve i et boligkvarter, men det er hverken unormalt eller farligt.

- Det er ikke et sted, de er søgt hen, det er fordi, de ikke har en indbygget GPS. De har færdes i området i løbet af aftenen, og så har de taget en vej, der var energibesparende, siger Kent Olsen, Videnskabelig chef og seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Aarhus.

Find roen og føl dig heldig

Løber man ind i en ulv, så skal man holde afstand til den, men man må også godt tage sig tid til at nyde synet.

- Al viden og statistik viser, at de ikke ser os som mad, at de ikke har nogen direkte interesse i os, og at det langt overvejende vil være ulven, der synes, at vi er de mest farlige og skynde sig væk, siger Kim Skalborg Sørensen, biolog hos Givskud Zoo.

Og så er det faktisk ikke en dum idé at hive kameraet frem og forevige dit møde med en ulv.

- Det er en god idé at tage en video af det møde, så vi får dokumentation for hændelserne og ulvens adfærd. Vi ser altid, at de vender om og går væk, og det er deres naturlige og ønskelige adfærd, siger Kent Olsen.

Han opfordrer til, at man ikke følger efter dyret eller er decideret opsøgende, da ulvene af sig selv nok skal søge væk.

- Det er en klar opfordring, at man ikke sætter sig i sin bil og kører efter dem. Det er simpelthen ikke i ulvenes interesse, og de har ikke brug for hjælp til at finde ud af byen igen. Man tvinger ulvene til at tage nogle uhensigtsmæssige beslutninger, hvor man gør mere skade end gavn, siger han.

Ulvene i Oksbøl har formentlig været hvalpe fra et kendt ulvepar i området, og de har lige nu ramt teenage-alderen, hvilket gør, at de begynder at strejfe rundt alene eller i søskendegrupper, og derfor kan ende steder som i byerne.

Ikke naturligt

Når ulvene kommer ind i byerne, er det altså ikke planlagt, men fordi de tilfældigt ender der. For eksempel fordi de ikke kender området så godt.

- Vi har gentagne gange oplevet det i Jylland, og det er ikke usædvanligt, at ulvene følger naturlige ledelinjer i landskabet og lader sig guide ind i nærheden at mindre byer eller anden infrastruktur, siger Kent Olsen.

Oksbøl ligger med meget natur, og derfor er der ikke langt fra skov til by, hvis ulvene spotter en vej eller sti, der er let for dem at bruge.

- Vi skal som mennesker gøre, som vi hidtil har gjort. Vi behøver ikke ændre vores adfærd, siger han.

Han har set nogle videoer, hvor ulvene løber i galop, har halen mellem benene og ørene bagud, hvilket viser, at ulvene er stressede og gør alt, hvad de kan for at komme væk fra den situation, de uforvarende er endt i i villakvarteret i udkanten af Oksbøl.

Møder man en ulv, og man har en hund eller et barn med, er der heller ingen grund til stor bekymring, men man kan tage sine forholdsregler.

- Står man med en lille hund, kan man tage den ind til sig, for den kan godt være mere interessant, end vi er. Det er lidt det samme med børn, de skal ikke løbe hen til den, men stå lige så stille og kigge på ulven, så kan der ikke ske noget som helst. Det ville være yderst usædvanligt, siger Kim Skalborg Sørensen, biolog hos Givskud Zoo.

Store hvalpekuld

I 2024 blev der født 38 hvalpe, og man antager, at de fleste stadig er i live. Derudover estimerer Naturhistorisk Museum i Aarhus, at der er mellem 22 og 42 voksne ulve i Danmark.

- De føder hvalpe hvert år, så når et par har fundet sammen og har fået hvalpe første gang, kører det som en småkagefabrik, siger Kent Olsen.

Derfor vil vi kunne forvente, at ulvebestanden stiger over de kommende år, men kurven vil også flade ud igen.

- Ulve regulerer deres kuldstørrelse i forhold til, hvor meget arbejde der skal lægges i at finde føde til hvalpene. Derfor ser vi relativt mange eksempler i Danmark, hvor parret får otte hvalpe og ikke de gennemsnitlige fem til seks hvalpe, siger seniorforskeren.

Der er lige nu god plads til at få hvalpe, og hvis der ikke er en overdødelighed, så regner de med, at bestanden vokser med omtrent 30 procent om året.

- Det vil vare, indtil de bedsteegnede levesteder er fyldte. Så forventer vi, at vækstraten kommer til at falde, og det varer nogle år endnu, siger han.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com