Blinde læser mere end de fleste - blindebogmesse i Fredericia

Foto: Jeppe Kyvsgaard, TVSYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom det måske lyder selvmodsigende, så læser blinde og svagtseende masser af bøger. De læser bare på en anden måde end vi seende. Og så har de deres egen bogmesse, som åbnede fredag.

Blindhed og litteratur går helt tilbage til rødderne af europæisk kultur. Forfatteren til ur-klassikkerne Odysseen og Iliaden, Homer, var ifølge traditionen blind. Den blinde spåmand Teiresias optræder i klassisk græsk drama og historier. Og blinde er stadig glade for litteratur.

- Litteratur betyder enormt meget for synshandicappede. Vi læser tonsvis af bøger. Det giver os noget at snakke om, det er fælleskabsskabende. Jeg tror faktisk, at vi læser mere end seende, siger Janni Hammershøi, leder for medlemsstrategi i Dansk Blindesamfund.

Hvor mange blinde er der i Danmark?

Det er et godt spørgsmål, for hvad er det at være blind eller svagtsynet. Det er individuelt, eller som Øjenforeningen skriver, som at måle med elastik.

Men en af de helt store sundhedsundersøgelser i Danmark i nyere tid, Østerbroundersøgelsen fra 2005, der havde 10.000 respondenter, kom frem til at der 75.000 blinde eller svagtsynede plusminus 10.800, altså mellem cirka 65.000 og 85.000. Hvis altså tallene fra Østerbroundersøgelsen er repræsentativ for hele landet.

Andre undersøgelser er kommet frem til lignende tal.

Øjenforeningen anslår, at der er mindst 50.000 danskere, der er blinde eller svagtsynede. Læs mere her.

Når blinde taler om at læse, så er det i sagens natur noget andet end at afkode ord i sort typografi på en hvid side. Der er dels lydbøger, der kommer i mange former, og så er der punktskrift, eller braille, der består af punkter organiseret som en slags bogstaver.

Hvad er blindskrift?

Franksmanden Louis Braille blev blind som 11-årig og opfandt brailleskrift i 1825. I Danmark blev brailleskrift indført efter en undersøgelse på anmodning af Johannes MoldenhawerDet Kongelige Blindeinstitut i København i 1856. Braille kom til at være i brug sideløbende med det tidligere reliefskrift, som også bestod af følbar skrift, men hvor tegnenes former var identiske med pennestrøgene i det latinske alfabet. Braille fik dog først generel accept som de blindes skriftsystem i 1904. Det oprindelige 6-punktsystem blev udvidet med to prikker til et 8-punktsystem i 1970'erne som en del af den teknologiske udvikling.[1]

Tekst med braille blev først skrevet ved hjælp af en prentavle, der kan lave punkter i et papir med en pren, dvs. et spidst stykke metal, der kunnen lave punkterne enkeltvist. Senere blev det muligt at skrive med deciderede skrivemaskiner med taster der skrev hele tegn af gangen. I dag produceres bøger med braille typisk efter behov. Mange blinde foretrækker i stedet lydbøger. Tekster på braille fremstilles primært af Nota, Synscenter Refsnæs og Dansk Blindesamfund. De varetager Det Danske Punktskriftnævn, der blev dannet i 1972. Der er under 2.000 brugere af braille i alt i Danmark, hvoraf mindre end 1.000 bruger det på daglig basis.[1]

Kilde: Wikipedia

Braille-alfabetet. Læg mærke til, at bogstavrene a til j dublerer som tal. Foto: Wikipedia

Janni Hammershøi fortæller, at mennesker, der er født blinde, læser punktskrift, mens andre, der er blevet blinde i løbet af livet, hører lydbøger.

- Vi kæmper stadig for at få punktskrift anerkendt som et skriftsprog, men det er ikke lykkedes endnu, fortæller hun. 

Janni Hmmershøi, leder for medlemsstrategi i Dansk Blindesamfund og ivrig læser. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Dansk Blindesamfund afholdt fredag-lørdag deres egen bogmesse med besøg af blinde eller synshandicappede, der kunne møde forfattere med de samme udfordringer. Og temaerne er mangfoldige. 

Ni forfattere med et synshandicap valgte at komme og vise deres bøger frem - og de spænder fra familie-sagaer over en krimi til livet set gennem en servicehunds øjne til en forfatter med synshandicap, der sidder i kørestol.

Blinde Borges fra Buenos Aires og alle de andre

En af de blinde forfattere, der er kendt i hele verden, er argentineren Jorge Luis Borges. Han led af en medfødt øjensygdom, der gjorde ham blind i en sen alder, så han måtte leve 30 år af sit liv som blind. Det forhindrede ham ikke i at skrive videre ved at diktere til sin sekretær eller at lede et bibliotek.

Og så er der fænomenet, Helen Keller, der endte med at være både blind og døv, men alligevel skrev.

Herhjemme kan man nævne Karl Bjarnhof, der var forfatter, journalist og elsket radiomand midt i forrige århundrede. Der er Rune T. Kidde og Knud Romer, der begge er blevet blinde sent i livet.

Pludselig blindhed har også været motoren i flere romaner. Et par tilfældige eksempler: 'En Fortælling om Blindhed' af portugiseren Jose Saramago, der handler om en by, hvor næsten alle pludseligt og uden grund bliver blinde, og hvad deraf følger. Det er ikke pænt.

'I Trifitternes Dage' af englænderen John Wyndham. I romanen fra 1951 bliver langt de fleste mennesker blinde efter at have kigget på en komet, eller hvad det ny var. Som det ikke er slemt, træder nogle genmodificerede planter i dårlig karakter og forsøger at slå de blinde mennesker ihjel. Det lyder lidt langt ude, men romanen blev til et gaderyddende radioteaterstykke i Danmark i 1968.

Janni Hammershøi fra Dansk Blindesamfund læser også rigtigt meget.

Et eksempel på en Daisy-læser, den her er fra firmaet Itech. Foto: Itech

Derudover er hendes Iphones stemmestyring i spil.

- Hvad er den bedste bog du har læst?

- Uhh, det er svært... Jeg tror måske, at det er 'Det bliver aldrig helt mørkt' af John Heilbraun. Han er en dansk forfatter, og bogen handler om at være blind, fortæller Janni Hammershøi.

For en god ordens skyld vil vi lige vende tilbage til begyndelsen på artiklen. Redaktionen er bekendt med, at der er tvivl om, hvorvidt Homer overhovedet var en reelt eksisterende person, hvorvidt det er ham, der har skrevet de to moppe-drenge, og hvorvidt han overhovedet var blind. Men altså.

Ungt par kan være starten på øens generationsskifte

Udgivet

Mange unge rejser til Asien, Afrika eller Amerika i deres sabbatår, men ikke kæresteparret Ida og Anton. De har valgt at tilbringe en del af deres sabbatår på Endelave.

Inde i køkkenet på Kroen Endelave bliver der lavet burgere, pommes friter og stjerneskud en masse.

I receptionen ringer klokken. Der bliver spurgt om et bord til to.

- Vi kan godt lige klemme to mere ind, siger 21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen, der er daglig leder af Kroen Endelave.

Men så er der hellere ikke plads til flere, for det vælter ind med spisende sommergæster.

- Vi arbejder omkring 13 timer om dagen, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

21-årige Ida Elmgreen Bach Sørensen står for den daglige drift på Endelave Kro sammen med sin kæreste.

Den unge kvinde står for den daglige ledelse af kroen sammen med sin kæreste, 22-årige Anton Willum Kousgaard. De har taget rejsen fra henholdsvis København og Odder for at bo på øen og drive kroen.

- Jeg startede i marts, og så kom Anton i april. Planen er, at vi skal være her året ud eller måske til starten af næste år, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

To om samme opgave

Et tidligere job på røgeriet på Tunø har gjort, at de to unge mennesker er blevet tilbudt at stå for den daglige drift af kroen. En opgave de deler.

- Det er hyggeligt at arbejde med sin kæreste, siger Anton Willum Kousgaard.

- Det er dejligt at arbejde med ham, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Men som alle andre par kan de godt blive uenige.

- Når vi har travlt, kan vi godt komme op at toppes, men det bliver altid løst inden sengetid, Anton Willum Kousgaard.

Anton Willum Kousgaard er fra Odder, men lige nu bor han på Endelave.

En kæmpe villavej

Som på mange andre øer vælter det ind med gæster på Endelave om sommeren, men ikke i de kolde måneder.

- Det er skørt. Det er som to forskellige steder, alt efter hvornår man er her, siger Anton Willum Kousgaard.

Endelave

Endelave er 13,2 km² stor.

Øen er en del af Horsens Kommune.

Der bor 151 personer på øen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år.

Øen er kendt for sine vilde kaniner.

Færgen sejler mellem Endelave og Snaptun Færgehavn, og sejladsen tager omkring en time.

Kilde: Endelave og Danmarks Statistik

Til daglig bor der 151 mennesker på øen, og selvom det er få, er der altid en hjælpende hånd at finde.

En dag manglede kroen estragon for at kunne køre aftenserveringen, så Ida Elmgreen Bach Sørensen tog hen til campingpladsen for at høre, om de havde noget liggende. I stedet for estragon gav de gav hende et privatnummer på Tove, som havde krydderuter i haven, og så var det fikset.

- Det er ligesom at bo på en kæmpe villavej. Alle kender alle og er klar til at hjælpe, siger Ida Elmgreen Bach Sørensen.

Kroen Endelave tilbyder både spisning og overnatning.

Ø-holdet håber på et generationsskift

På øen har de oprettet "Ø-holdet", som skal forsøge at få unge til at flytte til øen, så der kan komme et generationsskifte.

- Vi er oppe i årene, så vi skal have nogle af de unge til at komme og overtage, siger Lene Iversen, der er beboer på Endelave og en del af Ø-holdet.

Lene Iversen håber flere unge vil flytte til øen.

Ø-holdet arrangerer samtaler med unge mennesker, der overvejer at flytte til øen, for at snakke deres problematikker ved at flytte til øen igennem.

- Vi har fået Ida og Anton over, men ellers er der ikke kommet flere. Jeg er dog optimistisk, siger Lene Iversen.

Gennemsnitsalderen på øen er 65,3 år, og beboerne håber, at flere unge mennesker vil slå sig ned i fremtiden.

- Vi kan sagtens få tiden til at gå, men det er dejligt med noget larm og børnelatter, siger Lene Iversen.

Langt hjem

Det unge par har boet på øen i nogle måneder, og de har allerede fået en idé om, hvor de skal hen i fremtiden.

- Det er dejligt at bo her, men der er langt hjem. Jeg vil gerne tilbage til København på et tidspunkt, fortæller Ida Elmgreen Bach Sørensen.

- Jeg ved ikke om vi vil blive boende, men vi vil helt klart komme på besøg, siger Anton Willum Kousgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com