Oversigt

Over 13.000 stemmesedler sendt forkert

Valget til repræsentantskabet i EWII er blevet udfordret. Forsyningsselskabet har nemlig sendt 13.503 stemmesedler ud med fejl på. Fejlen består i, at navn og adresse ikke passer sammen, og derfor er sedler blevet leveret på de forkerte adresser.


Det er blevet et problem for Fredericia Kommune, der har fordelt sine stemmer til medlemmerne af byrådet, men blandt dem har været en del af de fejlbehæftede stemmer, der nu er ugyldige.

Selskabet har tilbudt at annullerer kommunens nuværende stemmer og uddele nye stemmesedler til byrådet. Mandag aften afgør byrådet, om de vil tage imod tilbuddet.