Oversigt

Sejr holder Fredericias spinkle oprykningsdrøm i live

Torsdag aften gæstede AaB Monjasa Park i Fredericia, hvor udeholdet med en sejr definitivt kunne sikre sig oprykning.

Men et velspillende og dominerede hjemmehold spolerede den drøm med en 2-1 sejr.

FC Fredericia gik til pause foran med to mål, der blev sat ind af Mikkel Wohlgemuth og Frederik Carstensen. Efter pausen fik aalborgensiske Oliver Ross reduceret, men det var ikke nok til point for nordjyderne.

Dermed går AaB fra banen uden at vinde for fjerde kamp i træk.

Der resterer endnu fem runder af NordicBet Ligaen, hvor FC Fredericia efter aftenens kamp har 12 point op til netop AaB på en andenplads. En andenplads vil give oprykning til Superligaen.

Det betyder, at FC Fredericia er tvunget til at vinde de fem resterende kampe af sæsonen, hvis drømmen om Superliga efter sommer skal holdes i live. 

Modsat skal AaB - eller Sønderjyske, der ligger á point med AaB, men dog har spillet én kamp færre - minimum tabe tre ud af de sidste fem kampe, hvor de to andre skal ende uafgjort eller tabes.

Næste kamp for FC Fredericia er på udebane mod Sønderjyske den 2. maj.