Oversigt

Amerikanske F-35 øver på dansk grund

Hvis man kigger op på himlen mellem den 6. til 16. marts, kan det være, at man er heldig at se de nye F-35 kampfly.

Det er dog ikke danske af slagsen - det første fly ankommer først til efteråret - men det er derimod amerikanske af slagsen.

I løbet af den næste halvanden uge vil fem F-35'ere nemlig besøge Flyvestation Skrydstrup, hvor amerikanerne skal overdrage viden og erfaringer med flyet til Fighter Wing Skrydstrup.

- Det er en en helt ny måde, som vi skal lære at operere på og forholde os til, og derfor er det fedt, at vi kan få vores allierede og gode venner til at komme og hjælpe os, siger Kim Jensen, der er chef for Fighter Wing Skrydstrup.