Købmanden var kæmpe Larsen-fan - Søndag er han trist
Købmanden i Arnum har elsket Kim Larsen, siden han var dreng.
- Jeg var på vej i byen, da jeg fik en sms fra en ven. Kim er død, stod der. Jeg vidste med det samme, hvem det var, siger Børge Larsen, købmanden i Arnum. Der brænder flere lidenskaber i ham. Foruden hans kone er det kortspil med vennerne, superligaklubben Vejle, selv om han er født i Sdr. Hygum, og Kim Larsen, som i dag er i nyhederne, fordi han nu har forladt vores verden, 72 år.
- Jeg har elsket hans musik og fulgt ham, siden jeg var dreng, og lykken er at komme til en af hans koncerter, fortalte Børge Larsen med et smil til den lokale Ugeavisen.dk sidste år.
Sidste gang
Børge Larsen var også blandt de 8500 publikummer på Gram Slot, da Kim Larsen den 7. juli i år gav en af sine sidste koncerter her i Syd- og Sønderjylland. Dagen før havde han spillet for 4000 mennesker på Grindsted Stadion, og Gud, hvor var det godt begge steder, ligesom det var ved hans allersidste her hos os, på Kastellet i Fredericia den 18. august foran 6000 mennesker, men det var langt fra første gang, han var her.
På Askov
Tilbage i 1964-65 var Kim Larsen elev på Askov Højskole. Det blev et ophold, der fik afgørende betydning for hans udvikling. Askov var kendt for at have højt til løftet og vidt til væggen, og der fik han imødekommet sit behov for lange og gerne passionerede diskussioner.
Forfatter og tegner Peder Bundgaard skrev om det i 2002 i bogen Larsen fra Lindhardt og Ringhoff:
I efteråret 1964 pakkede studenten sine sydfrugter og drog mod Askov. Men hvad skulle han der, han vidste jo alting fra Jesus til Marx.
- Hvad ved du egentligt og Gud og Helligånden og Jesus? Har du overhovedet læst bibelen?
Lærer Niels Højlund var en hård og kontant diskussionspartner. Studenten gik tilbage til sit værelse og læste hele bibelen. Skummende af raseri.
- Du er så klog på andres religion, men har du læst Koranen?
Tilbage til værelset igen, ikke mindre rasende.
- Aner du noget om politik? Har du læst Karl Marx?
Endnu engang hen på biblioteket og tilbage til studerekammeret, sydende af raseri.
Det var et spil. Både studenten og læreren nød det i fulde drag. Musik blev der også tid til. Studenten havde medbragt sin guitar. De samme havde Ole Christensen. Et poetisk gemyt, en forrygende guitarspiller med speciale i fingerpicking og altid lettere overrislet. Deraf navnet Panik-Ole.
…Kim Larsen kom hjem fra højskolen i det senere forår 1965. Den unge Larsen havde fået opfyldt, men også opdyrket sit behov for lange og gerne ophedede diskussioner, han havde læst en masse bøger, han havde fået en slags guru i Niels Højlund.
Og Panik-Ole havde åbnet en ny musikalsk verden for ham. Efter Beatles og Stones og andet beat, som rocken blev kaldt dengang, havde Jæger og Vejslev været en akustisk oases midt i det elektriske landskab. Larsen var godt tilfreds. Askov Højskole havde været et rent kulturpensionat.
Om lidt bliver her stille
- Om Lidt Bliver Her Stille er et af mine favoritnumre, siger Børge Larsen afdæmpet. Men i det hele taget de stille numre, jamen der er så mange, de får mig til at stoppe lidt op og tænke over livet. De giver en vis ro, de sange, siger købmanden i Arnum, mens han spørger, om det er ok, at han ser lidt trist og rystet ud på billedet, som hans kone tog til os.
Ja, det er ok.
