Oversigt

Plejehjemmet er rykket hjem til borgeren

Med projektet ’Plejehjem i eget hjem’ har Haderslev Kommune siden 2021 forsøgt at give borgere mulighed for at blive boende i eget hjem, selvom de er visiteret til en plejehjemsplads.

Med skærme til konsultationer, intelligente kopper, der registrerer, hvor meget væske beboeren indtager, og andre teknologiske tiltag holder kommunen øje med borgeren, selvom plejepersonalet ikke altid er til stede.

Grethe Pedersen på 96 år har på den måde fået mulighed for at blive boende i det hus,, hun fik bygget sammen med sin nu afdøde mand i sommeren 1958, og som hun har boet i lige siden.