Oversigt

Sønderjysk by glæder sig til royalt besøg

I Haderslev er politiet ved at sætte afspærringer op til royalt besøg. Kronprinsesse Mary deltager i dansk-ukrainsk gudstjeneste klokken 16.30 i domkirken.

Det skriver tv2.dk.

Den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, deltager også sammen med sin kone. Det fortæller Haderslevs borgmester, Mads Skau, til TV 2.

- Vi tager det som en cadeau for alle de frivillige, der har gjort et kæmpe stort arbejde med at tage imod de ukrainske flygtninge, da krigen startede, siger han.

Der bor cirka 300 ukrainske flygtninge i Haderslev.