Oversigt

Uheld med lastbil skyld i strømafbrydelse

Tirsdag formiddag har en lastbil påkørt en højspændingsledning på hovedvejen ved Nørby nord for Aabenraa.

Det skriver JydskeVestkysten. 

- Da der var strøm i, kom der gnister fra lastvognen, fortæller Helene Rost, indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland, til mediet.  

Uheldet betyder strømafbrydelse i Haderslev, Aabenraa, Barsø og Rødekro. 

Elnetselskabet N1 meddeler, at i alt 3274 kunder er berørte af afbrydelsen, som startede klokken 9.50 og er forventet afsluttet klokken 12.

Opdatering:
Strømmen er tilbage igen.