Oversigt

Demonstration: Ansatte på gaden for at kæmpe for maden

Omkring 30-40 kostfaglige medarbejdere i Hedensted Kommune demonstrerer onsdag eftermiddag mod besparelser.

De er utilfredse med det spareforslag, som kommunen er kommet med, og som onsdag bliver førstebehandlet på rådhuset i Juelsminde.

Spareforslaget lægger op til en urimelig forringelse af de ældres mad, lyder det fra de kostfaglige medarbejdere. I alt skal Hedensted Kommune spare 100 millioner kroner over de næste år. Der er lagt op til, at udvalget for social omsorg, som de ældre hører under, skal spare 16,7 millioner kroner.

Det er muligt at se hele kommunens sparekatalog her.