Omkring 300 mink-job aflives lige nu i Hedensted

Men der er håb for dem, der lige nu mister jobbet, siger de på Jobcentret.

Hedensted Kommune med 47.000 indbyggere og 22 minkfarme står lige nu overfor det, man skal være konsulent for at kalde en udfordring, ikke et problem.

Kommunen anslår, at omkring 300 mennesker mister deres arbejde, når alle dyrene på farmene antageligt snart er aflivet.

Udover de mange farme er der to store virksomheder i kommunen, som producerer foder og bure til minkbranchen. Branchen har været i Hedensted siden 1950'erne, og mange driver en farm, som deres forældre startede for en generation siden.

Der er håb

Men der er håb for dem. Det forstår man, når man lytter til Allan Munkholm, der er afdelingsleder på Jobcenter Hedensted.

- Der er nogle medarbejdere, som har været beskæftiget i branchen i mange år, som tænker: Hvad skal jeg nu? Og der kan vi fortælle dem, at vores erfaring under corona-krisen er, at det lykkes faktisk at få langt de fleste ud i arbejde igen.

Lyt til Allan Munkholm øverst i artiklen.