Ung psykolog skjulte sin sygdom og løj for kæresten

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Topbillede: Nikolaj Rønnow

Da 27-årige Frederikke Pedersen begyndte at lyve for sin kæreste, gik det op for hende, at hun langtfra var rask.

Det var Frederikke Pedersens største frygt. Hvis ikke hun gennemførte sine ugentlige træningspas, kunne det antænde en altædende dovenskab. Den ville sprede sig til hver en muskel i hendes krop, indtil selv den mindste fiber var befængt, og alt lyst til bevægelse var udryddet.

Ordet ‘sofakartoffel’ var det første, der kom til hende, da hun så de to røde streger på coronatesten. Hun var smittet.

Pludseligt åndede og levede jeg for, at vægten gik ned, og min krop blev mere muskuløs at se på

Frederikke Pedersen, psykolog

Bølger af panik bragede gennem hende. Ti dages isolation betød flere dage uden træning. Dage hvor hendes syge krop skulle ligge på sofaen.

Hvad Frederikke Pedersen endnu ikke vidste var, at de ti dage ville blive det endelige opgør med ortoreksien.

Da Frederikke Pedersens spiseforstyrrelse var værst, foreslog hendes forældre hende at begynde ved en psykolog. Hun følte ikke, at hun havde brug for det, for hun trænede jo bare meget og tænkte over, hvad og hvor meget hun spiste. Senere blev hun overbevist af en lærer på skolen, og hun begyndte derfor hos den psykolog, som var tilknyttet skolen. Foto: Nikolaj Rønnow

Mistede store dele af min identitet

Som 17-årig var Frederikke Pedersen kommet ud af et tre år langt forhold og havde svært ved at finde sig selv efter bruddet. Samtidig fik hun en skade, som betød, at hun ikke længere kunne dyrke elitehåndbold.

- Jeg følte en krise over at have mistet to store dele af min identitet, fortæller hun og forklarer:

- I mit hoved skabte jeg en fortælling om, at jeg skulle komme i så god form som muligt, så jeg var klar til at blive mig selv igen, når min skade var helet.

Engang blev Frederikke Pedersen ked af det, frustreret og følte sig som en kæmpe fiasko, når hun ikke kunne være superwoman og nå alle de gøremål, som hun havde sat sig for. I dag ved hun, at kroppen har har brug for at lade op og gøre mindre for en stund. For så igen at kunne gøre alt det, som hun gerne vil, at den skal kunne. Foto: Mikkel Lindharth

Derfor lavede hun endnu strammere planer for sin træning og begyndte samtidig at begrænse mængden af mad og holde regnskab over sine kalorier.

75.000 lider af en spiseforstyrrelse

En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse, der er kendetegnet ved, at man har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt i et sådan omfang, at det går ud over ens fysiske og psykiske helbred såvel som sociale liv. Sådan lyder definitionen fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, som anslår, at 75.000 lider af en spiseforstyrrelse i Danmark.

I diagnosesystemet inddeles spiseforstyrrelser i tre hoveddiagnoser: anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED):

Anoreksi er kendetegnet ved en frygt for at tage på og et stort ønske om at tabe sig. De undgår oftest at spise og er overdrevet fysisk aktive for at øge kalorieforbrændingen. Det anslås, at 5.000 lider af anoreksi Danmark.

Bulimi er kendetegnet ved et tab af kontrol over spisning, der fører til overspisninger og er efterfuldt af kompenserende adfærd i form af for eksempel opkastning, restriktiv spisning eller misbrug af afføringsmidler. Det anslås, at 30.000 lider af anoreksi Danmark.

BED er kendetegnet ved tvangsmæssige overspisninger efterfulgt af en stor skam- og skyldfølelse uden kompenserende adfærd. Det anslås, at 40.000 lider af anoreksi Danmark.

Kilde: Forening Spiseforstyrrelse og Selvskade

Engang kunne Frederikke Pedersen ikke skippe noget på sit træningsprogram og sidde på café og nyde sin mad uden dårlig samvittighed på en helt almindelig onsdag. Hun havde derfor mange undskyldninger for at undgå de situationer, men i dag ved hun, at træning aldrig er vigtigere end socialt samvær med familie og venner. Foto: Privatfoto

Hun indtastede stadig sine kalorier i en app hver dag, ligesom hun troligt gennemførte alle sine planlagte træningspas.

Det betød, at spontane ideer med vennerne måtte vige, og hver gang lød forklaringen: Jeg er jo bare sund.

Risikoadfærd

Foruden de 75.000 mennesker i Danmark, som lider af en spiseforstyrrelse, er der mange, som har risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. Det betyder, at de i mild grad har samme symptomer, som en der lider af en spiseforstyrrelse og dermed har risiko for at udvikle en egentlig spiseforstyrrelse.

Dansk forskning fra 2017 viser, at 28 procent af danske unge mellem 11 og 20 år har risikoadfærd for en spiseforstyrrelse.

En undersøgelse foretaget af Børnerådet viser, at 54 procent af unge i 9. klasse udviser et eller flere symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse. Undersøgelsen viser også, at flere piger (63 procent) udviser symptomer på risikoadfærd for en spiseforstyrrelse end drenge (46 procent).

Kilde: Forening Spiseforstyrrelser og Selvskade

Fra Frederikke Pedersen fik studenterhuen på hovedet i 2014 og fire år frem skiftede hun håndbolden ud med crossfit. Træningerne og kostplanen havde nu et andet formål end vægttab. Hun skulle være stærk.

Jeg løj helt sindssygt meget om, hvad der foregik på min telefon. Det styrede mig, og jeg vidste godt, at det var forkert

Frederikke Pedersen, psykolog

Frederikke Pedersen mødte sin kæreste gennem crossfit, som de begge dyrkede. Han blev afgørende for hendes helbredelse, da han stillede spørgsmål ved, hvorfor hun gik så meget op i sin træning og kost, når hun ikke passede på sit mentale helbred samtidigt. Foto: Privatfoto

Det var netop, hvad Frederikke Pedersens nuværende kæreste kom, da hun mødte ham i 2018. Flere gange forsøgte hun i årene efter at droppe sin kostplan og slette den app, som hun brugte til at holde styr på sine daglige kalorier. Men hver gang fandt både kostplan og app tilbage.

- Jeg løj helt sindssygt meget om, hvad der foregik på min telefon. Det styrede mig, og jeg vidste godt, at det var forkert, fortæller hun om de år, hvor hun i smug talte kalorier på telefonen, mens hun løj for kæresten og sagde, at hun blot svarede på beskeder.

Sådan blev det ved i to år, indtil hun stod med en positiv coronatest.

Barn af ‘generation kur’

Hverken ædegilde eller dovenskab blev slutningen på Frederikke Pedersens ti dages isolation.

Under vores opvækst var der altid mødre på kur, og det, tror jeg, har skabt vores udfordringer med mad, krop og træning

Frederikke Pedersen, psykolog

Modsat hendes værste frygt var hun ikke gået amok i slikskuffen og havde heller ikke tømt fryseren for is. Og ti dages hvile havde endda ikke forvandlet hende til en sofakartoffel.

- Jeg opdagede, at det ikke var chokoladen, som jeg savnede. I stedet savnede jeg at komme ud og bevæge mig, føle frisk luft og spise et æble, som jeg faktisk kunne smage, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg forstod endelig, at jeg ikke ville leve efter en kostplan eller taste hvert eneste gram mad ind i en åndssvag app, for det stemmer ikke overens med at være nærværende og have et socialt liv. Det skulle ikke være den måde, som jeg lever mit liv på.

Noget af det vigtigste, som Frederikke Pedersen har lært, er, at social sundhed betyder meget mere, end hun engang troede, og at nogle af hendes vigtigste værdier er at være en nærværende, sjov og omsorgsfuld person. Foto: Mikkel Lindharth

Nogle måneder senere afsluttede hun sin uddannelse som psykolog. Hun har specialiseret sig inden for blandt andet træningsafhængighed, restriktiv spisning, negativt kropsfokus samt usikkerhed og lavt selvværd.

I to år har hun nu haft klienter, og hun oplever, at det særligt er unge piger, der tager plads i stolen overfor hende.

Flest unge piger

Spiseforstyrrelser rammer oftest piger og kvinder mellem 14 og 24 år, men drenge og mænd kan også udvikle en spiseforstyrrelse. Undersøgelser viser, at kønsfordelingen for spiseforstyrrelser er: 

Anoreksi: 10 procent mænd og 90 procent kvinder.

Bulimi: 10 procent mænd og 90 procent kvinder.

BED: 25 procent mænd og 75 procent kvinder.

Kilde: Forening Spiseforstyrrelser og Selvskade

- De er alle ligesom jeg selv barn af ‘generation kur’. Under vores opvækst var der altid mødre på kur, og det, tror jeg, har blandt andet skabt vores udfordringer med mad, krop og træning, siger Frederikke Pedersen.

Ny indsats til unge

Som noget nyt er Frederikke Pedersen blevet en del af en ny indsats under Ungeenheden i Hedensted Kommune.

Sammen med en gruppe af andre psykologer, socialrådgivere og sundhedsplejersker skal hun indgå i et tværfagligt samarbejde om at udarbejde en plan for en konkret indsats for unge med spiseforstyrrelse.

Jeg mener, at vi faktisk godt kan behandle en spiseforstyrrelse, uden at vores primære fokus er på tallet på vægten, eller på hvornår det næste på kostplanen skal spises

Frederikke Pedersen, psykolog

Som psykolog har Frederikke Pedersen specialiseret sig inden for træningsafhængighed, madrestriktioner, negativt kropsfokus, spiseforstyrrelser, usikkerhed og lavt selvværd, kærestesorger, ensomhed og den konstante sammenligning med andre. Foto: Mikkel Lindharth

Ud fra sin egen erfaring mener Frederikke Pedersen, at en spiseforstyrrelse ofte er et symptom på noget underliggende. Med det udgangspunkt håber hun at kunne bidrage til, at flere sundhedsprofessionelle ændrer deres syn på de unge mennesker.

- Det er mennesker, som har svært ved at håndtere følelser og tanker og derfor har udviklet en spiseforstyrrelse for bare at kunne kontrollere et eller andet, siger hun og bruger sig selv som eksempel på, hvornår man bør søge hjælp:

- At være syg eller ej handler for mig om, hvorvidt du er styret af dine tanker om mad, krop og træning. Når du fravælger bestemte fødevarer i frygt for dårlig samvittighed og slår dig selv oven i hovedet, hvis du dropper en træning.

I dag har Frederikke Pedersen sluppet kostplanen og lytter i stedet til sin krop og spiser de mængder, som kroppen sender signaler om, at den har lyst til eller behov for. Nogle gange handler hun mere lystbetonet og spiser 50 stykker sushi, mens hun andre gange spiser dagens første rigtige måltid klokken 14, fordi hun ikke er sulten før. Foto: Privatfoto

Hverken den dårlige samvittighed eller frygten styrer i dag Frederikke Pedersens valg. Hun erkender, at hun stadig kan blive ramt af gamle tanker og følelser, men forskellen fra dengang og i dag er, at de ikke længere har magten.

De hersker ikke i hendes krop eller spreder frygt. Heller ikke på hviledage, når hun slapper af på sofaen. 

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com