Fyrede medarbejdere efter fagforeningskonflikt tror ikke på arbejde igen

100 medarbejdere står uden job efter Social Craft gik konkurs. Konkursbegæringen sker i kølvandet på en tvist mellem Social Craft og fagforeningen 3F.
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

De omkring 100 fleksjobbere, der var ansat i det konkursramte Social Craft, skal nu ud og se sig om efter nyt arbejde - men det er ikke uden bekymring.

Der bliver kæmpet for at hjælpe alle godt videre, efter den socialøkonomiske virksomhed Social Craft i Horsens er gået konkurs.

Men både direktøren og flere af medarbejderne frygter, at det kan blive svært.

For efter en længerevarende konflikt om overenskomst med 3F, måtte ejer af Social Craft, Stinne Simonsen, selv begære virksomheden konkurs. Det betyder, at de omkring 100 fleksjobbere, der var ansat i virksomheden, skal se sig om efter et andet sted at være.

Henrik Oluf Boholdt Larsen, der var ansat i virksomheden, er en af dem, der nu frygter for sin fremtid.

- Jeg har prøvet andre arbejdspladser, hvor man som regel aldrig bliver en del af arbejdet og stedet, fordi de ikke forstår fleksjobbere. Man blev bare brugt og udnyttet til forskelligt arbejde, fortæller han.

Henrik Oluf Boholdt Larsen var ansat i Social Craft indtil konkursen i marts. Nu må han se sig om efter et nyt fleksjob.

Inden Henrik Oluf Boholdt Larsen begyndte hos Social Craft, så han ind i en fremtid på en førtidspension, men det ændrede sig hurtigt, da han begyndte hos virksomheden.

- Det var som en stor familie og sammenholdet var kæmpestort. Jeg har været herude i tre år og skulle kun have været sommerafløser i en måned, fortæller han.

Virksomhedens direktør mener, at sagen kalder på handling - ikke kun for hendes nu tidligere medarbejdere, men også for andre, der er på kanten af arbejdsmarkedet.

- Hos Social Craft fik vi i gennemsnit tre uopfordrede ansøgninger om dagen. Det vidner for mig om, at der er et enormt behov for mere fleksible arbejdspladser som Social Craft. Så jeg synes, det er på tide, at arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen og finder en fleksibel model for, at det kan lade sig gøre at drive socialøkonomiske virksomheder i Danmark, siger Stinne Simonsen, direktør i Social Craft.

Konflikten kort 

Konflikten om Social Craft trækker tråde tilbage til 2020 og drejer sig om, at 3F mener, at Social Craft underbetalte sine medarbejdere cirka 30-40 kroner i timen.

3F har i flere år forsøgt at overenskomstdække Social Craft og sendt fire konfliktvarslinger mod virksomheden.

Det er helt utroligt ulykkeligt, alle fortjener jo bare at være en del af arbejdsfællesskabet.

Karin Liltorp, Beskæftigelsesordfører, Moderaterne

Samtidig ønskede Social Craft én samlet overenskomst, da det ifølge virksomheden var umuligt at indgå op mod 14 forskellige overenskomster.

Udfordringen med at tegne overenskomster er, ifølge direktør og stifter af Social Craft, at medarbejderne varetager mange forskellige opgaver i virksomheden, og dermed skal arbejde under flere overenskomster i løbet af dagen, hvis de skal følge 3Fs krav.

- Hvis man nu den ene time står og pakker, så er det én overenskomst, hvis de derefter putter en label på pakken, er det en anden overenskomst. Hvis de derefter kører med varer, er det en helt tredje overenskomst. Vi har ikke ressourcerne til at administrere, at én medarbejder skal aflønnes efter tre forskellige overenskomster for tre timers arbejde, siger Stinne Simonsen.

3F har tidligere udtalt til TV SYD, at det for dem har handlet om at sikre, at medarbejderne ikke blev underbetalt.

- En 3F konflikt varsles ikke for at lukke virksomheder, men for at sikre lige vilkår for alle lønmodtagere på det danske arbejdsmarked, har Brian Tollak Nielsen, formand, 3F Horsens og Omegn, tidligere forklaret.

Det var et hårdt slag for Stinne Simonsen, da hun måtte erklære sin virksomhed, Social Craft, konkurs.

Medarbejderne og ledelsen valgte inden påske at demonstrere foran 3F i Horsens mod det, de kalder for 'urimelige krav', hvorefter virksomheden i udgangen af marts erklærede sig selv for konkurs. 

Konflikten med 3F endte i arbejdsretten, som nu aldrig får mulighed for at tage stilling til sagen, da sagsomkostningerne var vokset så store, at Social Craft må begære sig konkurs.

- I første omgang løb de op i 250.000 kroner – og det har vi som socialøkonomisk virksomhed ikke ballast til at bruge på sagsomkostninger, siger Stinne Simonsen.

TV SYD har været i kontakt med formand for 3F Horsens & Omegn, Brian Tollak Nielsen, der finder det beklageligt, at virksomheden har set sig nødsaget til at begære konkurs. 

- Vi har sympati med medarbejderne, men jeg er nødt til at fastholde, at det altså ikke – hverken direkte eller indirekte – er 3F, der har ansvaret for, at virksomheden har valgt at erklære sig konkurs, skriver han i en mail til TV SYD og fortsætter:

- Vi har arbejdet for, at virksomheden skulle leve op til lovgivningen, og at de ansatte fik en overenskomst. Det er helt almindelige og rimelige forventninger til en virksomhed.

Brian Tollak Nielsen er formand for 3F Horsens & Omegn, som rettede overenskomstkravet mod Social Craft. Foto: Johanne J. Horskjær

En usikker fremtid

Henrik Oluf Boholdt Larsen tror ikke selv på, at der er mange muligheder for, at en som ham igen finder en arbejdsplads, der kan rumme ham. Derfor håber han også på, at der blive bedre muligheder for at drive virksomheder som Social Craft i fremtiden.

- Det er frygteligt, at noget godt skal ødelægges på den måde, siger Henrik Oluf Boholdt Larsen.

Og det er Karin Liltorp, der er beskæftigelsesordfører for Moderaterne, enig i. 

- Det er helt utroligt ulykkeligt, alle fortjener jo bare at være en del af arbejdsfællesskabet, siger Karin Liltorp. 

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi ikke er gode nok til at hjælpe dem, der står på kanten af arbejdsmarkedet. Der er en kæmpe gruppe, der står udenfor arbejdsmarkedet, fordi det ikke er fleksibelt nok. 

Derfor ser Karin Liltorp også et behov for, at man går systemet i sømmene. Og så er der et behov for at finde ud af, om de udfordringer, som Social Craft har mødt, er generelle eller et enkeltstående tilfælde, fortæller hun. 

- Det er op til arbejdsmarkedet parter at forhandle overenskomst, men som politikere synes jeg godt, at vi kan facilitere en samtale om netop de her udfordringer. Det kan være, at man skal tænke i nye former for overenskomster, der ikke kun handler om selve arbejdsopgaven, men mere om hvem det er, vi ansætter, siger Karin Liltorp.

Kommunen mangler læger, men loven forhindrer hende i at starte praksis

Nadja Westergaard er en af de tre speciallæger, der fra 2026 ønsker at åbne en klinik i Tønder. Foto: BL
M
Udgivet

Tre læger er snart færdiguddannede og ønsker at åbne fælles praksis i Tønder, der af Region Syddanmark er udpeget lægedækningstruet. Men lovgivningen bremser dem.

Region Syddanmark har for nyligt udpeget Tønder Kommune som en lægedækningstruet kommune. Altså kigger kommunen ind i mangel på læger.

Som også omtalt i Fagbladet Boligen, står der heldigvis tre læger klar til at åbne egen praksis i Tønder, når de i 2026 er færdiguddannede speciallæger i almen praksis.

- Vi har fundet et sted, som vi synes er ideelt. Den ligger centralt, tæt på offentlig transport, tæt på centrum og så ligger der et plejecenter lige ved siden af grunden. Så dem der særligt bruger lægen, kan hurtigt komme derhen, fortæller Nadja Westergaard, der er en af de tre læger.

Tønder Andelsboligforening, som har grunden, står ligeledes klar til at opføre et lægehus. Der er allerede tegnet en skitseplan, så lægehuset fremstår ideelt til nutidens behov.

Dermed ligner situationen en win-win-win: Tønder afhjælper lægemangel, lægerne får deres praksis og Tønder Andelsboligforening får besat grunden.

Men sådan er det ikke.

- Som lovgivningen er nu, må vi ikke opføre et lægehus. Det er jo lidt mærkeligt, når vi før har hjulpet samfundet ved at lave børnehaver og plejehjem, som vi har gjort for kommuner, forklarer teknisk chef i Tønder Andelsboligforening, Brian Skou Juhler Larsen.

Skitse over området, som lægehuset i Tønder er tiltænkt at indgå i. Lægehuset er placeret mod venstre midt i billedet. Foto: Salus/Tønder Andelsboligforening

At lægerne står til at blive bremset i deres ønske om at tilføre Tønder Kommune tre tiltrængte læger ærgrer dem.

- Jeg er ked af forhindringerne, og synes det er ærgerligt. Jeg tænker, det er relativt unikt med tre nyuddannede læger, der kan sikre lægedækning i over 20 år, så det vil være en skam, hvis ikke man kan løse det, fortæller Nadja Westergaard.

Hun beretter videre, at hende og de to øvrige læger har kig på to øvrige potentielle bygninger, men da de allerede står bygget, er de ikke indrettet ideelt efter behovene for et lægehus.

- Sammentænk sundhedsreformen og boligaftalen

Hos Tønder Andelsboligforenings tekniske chef, er håbet og appellen, at der på politisk plan bliver kigges ind i problemstillingen.

- Det er vigtigt, at man tænker den kommende sundhedsreform sammen med den nye boligaftale.

- Sundhedsreformen lægger op til mere nærhed, og det skal jo hænge sammen med den boligaftale der kommer. Der er det væsentligt, at man indarbejder, at os i den almene sektor får mulighed for at opføre sundhedshuse, lyder det fra Brian Skou Juhler Larsen.

Brian og Tønder Andelsboligforening har rettet kontakt til Tønder Kommune, og et møde er planlagt i november. Her vil man se på, hvordan man kan indtænke hele området i et kommende lægehus og ikke mindst diskutere kommunens syn på sagen.

Halskæde solgt som "unikt design" fundet på kinesisk webshop

Grafik: Michael Nielsen
Udgivet

Håndlavet vikingehalskæde med unikt design, det var hvad Villy Kim Lauridsen brugte mellem 600 og 800 kroner på. Han blev dog slemt skuffet, da han fandt en identisk halskæde på Wish til omkring 150 kroner.

Da Villy Kim Lauridsen fra Outrup ved Varde bestilte en vikingehalskæde fra en svensk hjemmeside, så han frem til at gå med det "unikke design", som hjemmesiden havde reklameret med.

Villy Kim Lauridsen. Foto: Privatfoto

Samtidig opdagede Villy Kim Lauridsen, at han kunne købe en identisk halskæde på den kinesiske hjemmeside Wish.

- Jeg blev selvfølgelig forarget. Jeg kunne få den samme halskæde for 5 kroner, tror jeg. Hvis jeg havde vidst, at smykket kunne købes på Wish, så tror jeg ikke, at jeg havde købt det, siger Villy Kim Lauridsen.

Selv handler Villy Kim Lauridsen en gang imellem fra den kinesiske hjemmeside Temu.

- Jeg har for nylig købt en Ringenes Herre-figur, som, jeg faktisk synes, er i rigtig god kvalitet, siger Villy Kim Lauridsen, som betalte omkring 250 kroner for figuren.

Mangler gennemsigtighed

Det, der virkelig er Villy Kim Lauridsens anke, er, at han flere gange har oplevet at finde varer på Wish og Temu, som er næsten identiske med varer, han skal betale meget mere for.

- Jeg mistænker virkelig, at nogle butikker køber varer hjem fra Kina til billige penge og sælger dem meget dyrere til os forbrugere. Jeg synes, man som forbruger bliver ført bag lyset, siger Villy Kim Lauridsen.

Grafik: Michael Nielsen

Han påpeger, at det nødvendigvis ikke er et problem, at varerne stammer fra Kina.

- Man må bare acceptere, at produktionen af mange varer kommer fra Kina, men så bør prisen også stemme overens, så jeg som forbruger ikke føler mig snydt, siger Villy Kim Lauridsen.

Derfor køber han heller ikke Dansk Erhvervs udtalelse om, at bare fordi det ligner, er det ikke nødvendigvis det samme produkt.

- Den tror jeg ikke helt på. Der er så mange varer, som bliver produceret i Kina, så hvorfor skulle man lave to forskellige Ringenes Herre-figurer, der ser identiske ud, men som i virkeligheden ikke er det, når det kommer til stykket? Det giver ikke mening, siger Villy Kim Lauridsen.

Told, moms og lønninger

Fagchef for produktregulering, Betina Schiønning, minder om, at de danske butikker har udgifter til moms, told og løn i Danmark.

Samtidig bruger de store summer på kontrol med underleverandører i for eksempel Kina.

- Det er en omkostningsfuld affære at sælge varer, der er dokumenteret lovlige. Det koster at lave kontrol, at teste og få andre til at teste, siger Betina Schiønning.

Samtidig minder projektleder i Forbrugerrådet Tænk, Christel Søgaard Kirkeby, om, at det handler om at være sikret som forbruger.

I Danmark og EU er der krav om sikkerhed, uønsket kemi og mærkning, som europæiske importører og butikker skal overholde. Men sådan er det ikke for de udenlandske spillere.

Og Forbrugerrådet Tænk har i flere test set flere eksempler på varer inden for en lang række varegrupper, som ikke lever op til de europæiske krav, fortæller Christel Søgaard Kirkeby til TV 2.

I sidste uge var erhvervsminister, Morten Bødskov (S), ude at sige, at han vil have skærpet kontrollen med varer fra internetbutikker som Wish og Temu. Det skal gøres for at skærme danske forbrugere fra potentielt farlige og ulovlige produkter.

Det skal ske med et kunstigt intelligent værktøj, der kan screene hjemmesiderne og på baggrund heraf eventuelt forbyde produkterne.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.