Piger må bo med svamp

Badeværelset i Sarah Svendsens lejede lejlighed er sort af fugt. Byggesagkyndig kalder det skimmelsvamp. Udlejer afviser.  

Da den 21-årige sygeplejerske-studerende flyttede ind i en lejlighed i Horsens var hun glad over endelig at have fundet et godt sted at bo. Men der gik ikke lang tid før den gode stemning forduftede. Bag malingen gemte der sig nemlig en ubehagelig overraskelse.

Sundhedsskadeligt

Efter halvandet års tid i lejligheden har Sarah Svendsen fået astma og allergier. Noget hun aldrig har været plaget af før, understreger hun.
Byggesagkyndig Knud Sandager, Horsens, er overbevist om, at væggene m.m. på badeværelset er dækket af skimmelsvamp. Sporene fra skimmelsvamp er sundhedsskadelige. 

Udlejer afviser

Udlejeren, Peter Lautrup fra Aarhus, har efter flere klager fra Sarah Svendsen, selv set lejligheden og afviser, at der skulle være tale om skimmelsvamp.