Tidligere vegetar levede af kød i en uge, og det havde en overraskende effekt
I en uge har journalist Caroline Kristensen sat sig for at kun spise kød for at finde ud af, hvad det vil sige at være kødæder.
På E20 motorvejen mod Flensborg kører der en lastbil.
Den er tyggegummiblå, og på siden af den er der en tegneserieagtig smilende, lyserød gris. Krølle på halen, selvfølgelig.
Under billedet står der ”Levende Dyr”.
Jeg siger ordene højt i bilen og former pege- og langfingeren på hver hånd til fysiske citationstegn, der indrammer ordene i luften.
I en tid, hvor samfundsdebatten fokuserer på at minimere vores indtag af kød, hvad sker der så egentlig, hvis man vælger at lade kødet overtage? Det har jeg sat mig for at undersøge.
Derfor spiser jeg kun kød i en uge. Intet andet end kød.
Rettere sagt, lever jeg som en såkaldt carnivore - også kaldet en kødæder. En livsstil, der hylder kødet, som har vundet indpas gennem sociale medier med en Dr Shawn Baker i spidsen. Og for de fleste er det netop ikke kun en diæt - det er et livsvalg, der indbefatter kød-klubber, at være på fornavn med slagteren og blodrøde kummefrysere.
En uge med kød, kød og kun kød viser sig at holde på en historie om, hvorfor vi danskere har det forhold til røde bøffer, svinekoteletter og fredagskylling, vi har. Og om vanens magt.
At sammenligne en ært med en elefant
Danskerne er dem i Europa, der er har mindsket kødforbrug mindst, viser tal fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Det er selvom, at vi har et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden målt per indbygger.
Den gennemsnitlige dansker køber over 1 kilo kød om ugen per person, viser de seneste tal. Samtidig lyder de officielle kostråd på, at man maksimalt skal indtage 350 gram kød om ugen og flere bælgfrugter.
Sammenligner man salget af kødalternativer såsom plantefars og plantebøffer, er det som at sammenligne en ært med en elefant
Sisse Fagt, forsker ved DTU Fødevareinstitut
Flere kødædere vælger at spæde deres kost op med kaffe og små doser fed ost med lavt laktoseindhold. Det har jeg også valgt at gøre. Men ellers er det kød stegt i smør og ingen krydderier.
Jeg har nok altid set mig selv som en mere bevidst forbruger, der går op i økologi, dyrevelfærd, fairtrade og at minimere madspild. Jeg har tidligere været vegetar, og i dag lever jeg mindre restriktivt, men med en del kødfrie dage.
En mand i beskyttelsessko, en fleecetrøje med rester af træspåner og arbejdsbukser, hvor den nederste del af benet er lynet af, prøver at få øjenkontakt med mig. Han er en af det flertal af mænd, jeg møder mellem mørbrad og ribbensteg.
- Hvor fandt du det kylling der, spørger han og peger på de fire pakker med hver 2,5 kilo kyllingefilet i. Mærket gult. 100 kroner.
- Det er jo billigt, siger han og smiler.
Jeg går mod kassen, stiller mig i kø og skriver en SMS til min kæreste:
’Tror, jeg officielt er en del af kødsegmentet nu 😊’.
Kræften og kødet
Videnskabeligt set kender man meget lidt til de sundhedsmæssige fordele ved en ren kødæderdiæt - som også går under navnet carnivore.
- Carnivore-diæten er ret ekstrem i forhold til, at det er udelukkende animalske produkter med et stort fokus på kød og en udelukkelse af planteriget. Og det er meget ekstremt i forhold til den almindelige madkultur her i Danmark, siger Christina Dahm, der er lektor i epidemiologi ved institut for Folkesundhed.
Der mangler kort fortalt langtidsevidens. De fleste rapporteringer fra dem, der har været på kosten over en længere periode, er anekdotiske og fortæller om en forbedring af alt fra libido, fordøjelse, inflammatoriske sygdomme og en mental klarhed samt et vægttab.
- Kød er en god kilde til proteiner og en af de største kilder til umættet- og mættet fedtsyrer i sådan en standard dansk kost. Den kommer pakket med en masse næringsstoffer, vi har brug for. Der er dog også stærk evidens for at forarbejdet kød – det vil sige kød, der er blevet behandlet ved rygning eller saltning såsom bacon og pølser kan være kræftfremkaldende, siger Christina Dahm, der er lektor i epidemiologi ved institut for Folkesundhed.
- Det er faktisk lige så sikkert, som det er, at cigaretrygning er kræftfremkaldende.
Fødevarestyrelsen anbefaler generelt at skære ned på kødet. Anbefalingen lyder på cirka 350 gram kød om ugen for en voksen, hvis man spiser varieret. Desuden anbefales det at begrænse især okse- og lammekød.
Dag 2: Toiletbomber af kød
- Eksplosiv diarré, siger min kæreste og griner med favnen fuld af toiletpapir.
Der er tre etager i muremestervillaen, jeg bor i sammen med min kæreste. Et toilet på hver etage.
Vi har på et tidspunkt fejlindkøbt store mængder af 1-lags toiletpapir, som vi prøver at hakke os igennem.
Dag 3: Veganerne skulle bare vide
Det føles, som om en stegepande har slået mig i hovedet. Jeg sidder i min bil, og jeg har glemt at få min frokost med på arbejde. Der er ikke tid til at køre hjem, så jeg går i Brugsen.
Vakuumpakket kyllingestrimler er det eneste, man kan finde.
Jeg er irritabel, træt. Jeg har tisset 100.000 gange alene i dag, fordi der er ingen kulhydrater i min krop til at holde på vandet.
Det løber lige gennem mig. De kalder det for ’kød-influenza’ på nettet.
Helt krøllet sammen foran rattet indtager jeg blege, kolde strimler kylling. Sådan ville jeg aldrig have haft det, hvis det var et æble.
Veganere burde bare vide, hvor nemt de har det, tænker jeg. Jeg savner at føle mig sund.
Den store kød/klima-kamp
Bare inden for de seneste par uger har kødet været til diskussion på den helt store klinge. Det såkaldte Svarer-udvalg kom med sit – for nogle – længe ventede forslag til, hvordan man kan mindske mængden af drivhusgasser i produktionen af fødevarer. Og kort opsummeret lægger man op til en CO2-afgift på landbrug- og fødevareproduktion.
Men det er langt fra en nyhed, at det kan være med til at sænke verdens CO2-udslip, hvis vi skar lidt af kødet ud af kosten. I gennemsnit udleder danskerne godt otte kilo CO2 om dagen gennem det, vi drikker og spiser, og det kan ifølge DTU reduceres med op til 35 procent ved at følge de nye kostråd.
Dag 5: 'Tynd' mave
Jeg ligger krøllet sammen på køkkengulvet. Jeg har aldrig før overvejet, hvad mad betyder for mit humør. Bliver jeg mæt, smager det godt, er der variation i farver, tekstur og smage?
Efter fem dage på en brun kost, er jeg ved at nå grænsen.
Jeg kan se det i spejlet og mærke det. Det fryder jeg mig over.
Og den eksplosive diarré er udeblevet.
Aldrig før har min mave haft det så godt, som den har det på den her kost. Der er næsten ingen toiletbesøg og ikke det, der minder om en oppustet mave. Den del af kødæderlivet er ufatteligt tiltrækkende.
Dag 6: Jeg går op og lægger mig
Da jeg vågner på dag 6, vælger jeg at blive hjemme og arbejde.
Én ting har vist sig at være altoverskyggende svært ved at være hardcore kødæder: Kødskammen.
Dag 7: Kødbesværgelsen hæves
Min mave vrisser efter mad for første gang i den her uge.
Når klokken slår midnat, laver jeg en omvendt Askepot og drysser med kulhydratmagi. Chokolademüsli, kold mælk og bær er en hed trekant, jeg drømmer om.
Jeg har tænkt på noget, siger min kæreste, da jeg står i køkkenet.
Vores uge på ren køddiæt har gjort noget ved os. Vi er begyndt at gå op i affaldssortering og madspild som aldrig før. Vi har – uafhængigt af hinanden – skiftet de animalske produkter ud med plantebaserede alternativer. De står klar i køleskabet og venter på, at klokken slår midnat, og kødbesværgelsen er hævet.
Men det er vanens magt ikke, må vi sande.
Tre dage senere har jeg handlet ind til indisk dahl – en linseret. Klokken er efter 19.00. Vi bliver enige om at skrotte planen og lave en salat med kylling. Det er nemmere, bliver vi enige om.
Jeg satte mig for at blive klogere på, hvad det vil sige at være kødæder. Og om noget har jeg mærket vanens magt. Det trygge i at opbygge et måltid omkring dyret, gør det nemt. Men det har også fået mig til at tænke.
Bare fordi vi kan spise kød, skal vi så? Det spørgsmål er vel lige så relevant som det omvendte. Bare fordi vi kan leve uden kød, skal vi så?
