Banedanmark advarer: For mange løber over skinnerne med livet som indsats

Der er alt for mange, der løber over skinnerne, lyder det fra Banedanmark, der nu vil sætte særligt fokus på, hvor livsfarligt det er.

Det er fristende. Sådan lige at stikke tværs over jernbaneskinnerne for at nå toget. Men ikke nok med at det er livsfarligt, så er det også ulovligt.

- Jeg har selv gjort det et par gange, fortæller Alexander Pagh, der venter på Kolding station. Hætten er trukket op om hovedet, for det er koldt og netop én af de dage, hvor man ikke har lyst til at vente unødigt længe i kulden.

- Men det er jo slet ikke det værd. Man kan sidde fast i skinnerne, og der kan komme et tog. Det er bare dumt, fortsætter han.

Selvom Alexander Pagh selv har løbet over skinnerne flere gange er han godt klar over, at det er livsfarligt.
Selvom Alexander Pagh selv har løbet over skinnerne flere gange er han godt klar over, at det er livsfarligt.

Hvert år dør mellem fem og otte personer, fordi de bliver påkørt af et tog. I 2023 har DSB rapporteret mere end 1240 tilfælde, hvor personer har opholdt sig ulovligt på skinnerne. Det svarer til mere end fire situationer dagligt, hvor et tog har været tæt på at ramme en person.

Og på stationerne i Kolding og Vejle står det særligt slemt til. De sidste to år står de alene for 49 af indberetningerne.

- Uanset hvad årsagen er, så er det dumt, livsfarligt og ulovligt at krydse sporet på andre steder, end man må. Toget kører hurtigere, end du tror, og el-togene, som der kommer flere og flere af, er nærmest lydløse. Stationerne i Kolding og Vejle har begge gangtunnel med elevatorer, så der er ingen grund til at sætte livet på spil for at spare et par minutter, siger Martin Harrow, sikkerhedschef i Banedanmark.

Antal af indberettede sager fra Syd- og Sønderjylland, hvor personer har været på skinnerne.
Antal af indberettede sager fra Syd- og Sønderjylland, hvor personer har været på skinnerne.
Foto: Banedanmark

Derfor sætter Banedanmark nu ind overfor sporløberene. Det sker blandt andet med asfaltfolier på perronen i et forsøg på at forstyrre og tale til passagererne i situationen, hvor de kunne finde på at krydse sporet.

- Det bedste våben er, når alle forstår alvoren og kun krydser jernbanen ved de autoriserede overgange og kun krydser jernbanen, når man må, siger Martin Harrow.

Sofie Kjær Lauridsen har aldrig selv løbet over skinnerne, men hun mener, at der skal lidt mere til for at stoppe sporløberne.
Sofie Kjær Lauridsen har aldrig selv løbet over skinnerne, men hun mener, at der skal lidt mere til for at stoppe sporløberne.

Men blandt passagerne på Kolding Station er det ikke alle, der overbevist om, at det er nok til at ændre sporløbernes adfærd.

- Jeg tror på, at det nok skal få folk til at tænke mere over det, men jeg er ikke sikker på, at de, der vælger at løbe over skinnerne, helt tænker over konsekvenserne, siger Sofie Kjær Lauridsen, der venter på toget hjem til Vojens.

Ar for livet

Konsekvenserne kan være store. Ikke kun for den enkelte sporløber, men også for lokomotivførerne. I værste tilfælde kan de være involveret i en dødsulykke, og det er en dybt traumatiserende oplevelse, siger siger forbundsnæstformand for Dansk Jernbaneforbund, Ebbe Drögemüller.

- Sporløbere spiller hasard med deres eget liv, men de gambler også med mine kollegaers psykiske helbred. Det tager tid at bringe et tog til standsning, og lokomotivføreren kan ikke bare svinge udenom. Det er ødelæggende for psyken, og hvert år har vi kollegaer, der må stoppe som lokomotivførere efter ulykker eller nærved-ulykker, siger Ebbe Drögemüller.

Det er noget Flemming Kildeborg Jakobsen kender til. Han er lokomotivfører i Fredericia og har på nært hold oplevet, hvordan frygten for en påkørsel sætter sig i kroppen.

- Man bliver overrasket hver gang, selvom man godt ved, at det sker. Nu har jeg heldigvis ikke selv været involveret i en dødsulykke, men jeg har haft situationer, hvor det har været tæt på, og det er lige ubehageligt hver gang, siger Flemming Kildeborg Jakobsen.

- Hver gang jeg kommer til en station – og særligt endestationerne - er jeg ekstra opmærksom. Det er jo stærkt ubehageligt, at der desværre sker flere og flere hændelser. Jeg tror måske, at der er sket et skred i folks holdning til, hvilke regler det er i orden at bryde, når man har en travl hverdag, fortsætter han.

Det er særligt i myldretiden og i nattelivet, at Flemming Kildeborg Jakobsen oplever, at flere vælger at tage chancen tværs over skinnerne.

Den gode hækkeløber

Blandt passagererne på Kolding Station er der flere, der kommer med alternative løsninger til at stoppe den farlige færden på skinnerne. Fælles for dem alle er, at det skulle være en form for hegn.

Henrik Boye fra Middelfart har en helt særlig interesse på kollektiv trafik og har også holdt foredrag om, hvordan man kan løse nogle af problemerne med sporløberne.

Henrik Boye er pensionist og har det, som han selv kalder for en af de største hjemmesider om letbaner og kollektiv trafik.
Henrik Boye er pensionist og har det, som han selv kalder for en af de største hjemmesider om letbaner og kollektiv trafik.

- Jeg tror, det handler om, at der er nogle unge, der gerne vil spille ’Karl Smart’. Det kunne man jo undgå ved at sætte et 1,5 meter højt hegn op mellem sporerne, som man gør mange steder i udlandet. Så skal man være en god hækkeløber for at kunne krydse over skinnerne, siger Henrik Boye, der er pensionist og bor i Middelfart.

Og den idé deler han med Alexander Pagh, der synes, at man kunne se på den måde nogle letbane- og metrostationer i København har hegn foran skinnerne, der kun åbner, når toget ruller ind på perronen.

- Det tror jeg også kan gøre en forskel, for uanset hvad så er det for dumt at løbe på skinnerne, siger Alexander Pagh.