Klokken er 03.46 fredag morgen. Vahida Hadzija lægger rundstykker i brødkurven og sætter sig til bordet med sin familie.

Hendes søn på ni år strækker sig og gaber.

- Du skal nok få lov at sove igen, siger hun og hælder mælk i hans skål med chokopops.

Han er for ung til at faste, men nogle dage står han alligevel op sammen med sine forældre for at spise og bede inden solopgang.

Vahida har tjekket kalenderen og ved, at solen i dag står op præcis klokken 04.17. Tidspunktet er vigtigt, for når solen begynder sin gang på himlen, begynder fasten, og så må hun hverken spise eller drikke indtil solnedgang klokken 18.15.

Sådan har det været siden den 10. marts, hvor Ramadanen, som er muslimernes årlige fastemåned, begyndte. En måned der for Vahida Hadzija handler om taknemmelighed.

- Når jeg i løbet af dagen undværer mad, fjerner det mit fokus på de materielle ting i livet, sådan at jeg om aftenen, når igen må spise, føler taknemmelighed over selv de mindste ting, fortæller Vahida Hadzija.

Hun ser på uret og tager sidste bid af sit rundstykke med marmelade.

- Så er det nu, siger hun og går ind i stuen.

Meningen med livet

Vahida Hadzija er født i Bosnien og kom til Danmark i 1994. Her blev hun en del af de 250.000-300.000 muslimer, der bor i Danmark.

Som muslim tror hun på én Gud, Allah, og på profeten Muhammed, der som ung fårehyrde modtog åbenbaringer fra Gud og derudfra grundlagde islam.

- Selvom jeg ikke vil beskrive mig selv som ekstremt religiøs, har jeg svært ved at forestille mig et liv uden min tro, for den giver mig følelsen af formål og mening med mit liv, og når jeg møder udfordringer, giver troen på Gud mig et håb for, at det hele nok skal blive bedre, fortæller Vahida Hadzija.

Inde i stuen stiller Vahida sig ved siden af sin mand. Deres søn klemmer sig ind mellem dem. Alle tre står med ansigtet rettet mod Mekka.

Vahidas mand fremsiger koranens første kapitel efterfulgt af et koranvers og en fredshilsen på arabisk.

Skiftevis står de oprejst, bøjer sig forover og knæler med panden mod bedetæppet på gulvet.

Efter bønnen går Vahida i seng igen for at sove et par timer, før hun skal på arbejde som inklusionspædagog på en folkeskole i Kolding.

En tro uden begrænsninger

Ifølge muslimer hviler islam på fem søjler, der beskriver de ritualer, som muslimer skal udføre. Lige fra trosbekendelsen og de daglige bønner til almisse, pilgrimsfærd og fasten.

Vahida Hadzija er vokset op med islam. Selvom hendes forældre var religiøse, føler hun, at valget om at følge religionen er hendes eget valg frem for sine forældres opdragelse.

Blandt andet valget om at bære tørklæde. Det traf Vahida som 15-årig. Ikke fordi hendes forældre ønskede det, men fordi tørklædet giver mening for hende.  

- Man kan sagtens gå rundt uden tørklæde og stadig være anstændigt påklædt, men for mig personligt havde jeg brug for tørklædet i det offentlige rum, og i dag kan jeg ikke forestille mig at gå rundt uden. Jeg ville føle mig nøgen, for det er blevet en del af min identitet, fortæller hun og tilføjer, at hun ligeledes forstår de muslimske kvinder, som har valgt ikke at bære tørklæde.

Foruden tørklædet efterlever Vahida Hadzija til dagligt sin religion ved ikke at spise svinekød, betale almisse ved at donere penge til fattige og bede flere gange dagligt.

Alt sammen på en måde som har gjort det muligt for hende at leve et religiøst liv og samtidig være en del af det danske samfund.

Vahida Hadzija forklarer, at hun forholder sig til grundstenene i troen og praktisere den på en måde, der passer ind i hendes hverdag og dermed ikke begrænser hende.

- I min familie er vi ikke så firkantede i vores tro, for i så fald ville det være svært at få vores liv til at fungere, men vi tror på, at Gud er barmhjertig, så selvom vi ikke gør det helt perfekt, så bliver vi tilgivet, fortæller Vahida Hadzija og uddyber:

- Hvis man tager troen helt bogstaveligt og skulle bede de fem daglige bønner på de oprindelige tidspunkter, så er det svært at praktisere samtidig med, at man har et fuldtidsarbejde. Derfor beder jeg for eksempel ikke, når jeg er på arbejde, men gør mig i stedet mere umage med bønnen om aftenen.

Sådan er Vahida Hadzijas tilgang 11 måneder om året, men under Ramadan ser hun en mulighed for at fordybe sig langt mere i sin tro.

Minder om et nytårsforsæt

Efter 14 timer uden mad eller væske, er det glasset med vand, som Vahida Hadzija først rækker ud efter, da solen begynder at gå ned.

- Jeg føler, at det renser min krop, siger hun og spiser så en dadel fra skålen på bordet. Det er en tradition med vand og dadler, da det var sådan, profeten Muhammed ifølge islam plejede at bryde sin faste.

I aften bryder hun fasten med familie og venner i bosnisk-muslimsk forening i Kolding.

Fælleskab er en grundlæggende værdi i islam, og under Ramadan dyrker Vahida Hadzija samhørigheden ved at bede side om side med andre muslimer og sammen spise iftar, et måltid der indikerer afslutningen på dagens faste.

- Når klokken slår iftar, går vi ind ved siden af og beder. Derefter spiser vi, og så har vi nogle timer inden den sidste bøn, siger hun til de godt 50 andre, der er samlet i aften.

Klokken 18.15 stiller hun sig ved bedetæppet. Med ansigtet rettet mod Mekka fører hun hænderne op i skulderhøjde og siger Allahu Akbar, som betyder Allah er stor. Herefter lægger hun armene på tværs over brystet med højre arm oven på den venstre, og bønnen begynder.

- Religiøse handlinger kan virke voldsomme for mennesker, der ikke har set eller prøvet det før, men for mig er en bøn ligesom meditation, hvor jeg kommer væk fra dagligdagens problemer og bekymringer, fortæller Vahida Hadzija og indrømmer, at det nogle gange kan være svært ikke at lade tankerne vandre hjem til vasketøjet imens.

Efter nogle minutter sidder hun med hænderne på sine knæ. Inden hun slutter af med den obligatoriske fredshilsen, er der et øjebliks stilhed.

- Her kan jeg være personlig i min bøn. Jeg beder ikke om materielle goder, men om hjælp til at blive en bedre udgave af mig selv, fortæller Vahida Hadzija, som under Ramadan netop bruger bønnerne til at reflektere over sit liv.

Hun forklarer, at det kan minde om tiden mellem jul og nytår, hvor mange kristne tænker på året, der er gået, og på de ting, de gerne vil ændre i det nye år. På samme måde som med et nytårsforsæt, sætter Vahida under Ramadanen sin intention for det kommende år.

Det handler ikke om slankekure eller maratonløb, men om at hun gerne vil tage sit fokus på taknemmelighed og et mindre materialistisk liv med ud på den anden siden af Ramadan.