Oversigt

Over 10.000 koldingensere mangler varme

Artiklen er opdateret klokken 17:33:

Vand- og varmeselskabet TREFOR A/S oplevede tidligere på eftermiddagen problemer med elnettet i dele af Kolding. Det er dog løst nu, men det gået udover varmeforsyningen.

Det oplyser selskabet selv på X.

Klokken 15 skrev TREFOR A/S, at cirka 1912 kunder oplevede afbrydelser omkring strømmen - og den forstyrrelse har udløst, at et fjernvarmeværk i Kolding Syd er faldet ud.

Derfor oplever 10.457 fjernvarmekunder nedsat eller helt manglende varmeforsyning.

Selskabet skriver, at varmen gerne skulle komme tilbage cirka klokken 18 - og årsagen til strømproblemerne er en fejl på kabelnettet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.