Roman-Biochuk

- En diktaturstat forsøger at nedgøre en demokratisk stat

Siden 2014 har foreningen ’Bevar Ukraine’ sendt humanitær hjælp til det østeuropæiske land. Med den russiske invasion står foreningen nu klar til at hjælpe hjemlandet.

En russisk invasion af Ukraine er nu en realitet, og derfor står organisationen 'Bevar Ukraine' klar til at hjælpe hjemlandet.

Sådan lyder det fra organisationens formand, Roman Boichuk, der bor i Horsens.

quote

Jeg er mest ærgerlig over, at en diktaturstat forsøger at nedgøre en demokratisk stat

Roman Boichuk, formand, 'Bevar Ukraine'

Tidligt torsdag morgen rykkede Ruslands tropper ind over grænsen til Ukraine og begyndte at angribe strategiske mål som lufthavne.

- Jeg er mest ærgerlig over, at en diktaturstat forsøger at nedgøre en demokratisk stat, siger Roman Boichuk.

Sådan lyder det fra ukrainske Roman Boichuk, da han forholder sig til nattens udvikling i konflikten mellem Ukraine og Rusland. Han havde ikke troet, at det ville komme til det, der nu er en realitet.

- Jeg troede, der ville ske en eskalering i konflikten, men ikke en fuld eskalering.

quote

Det er svært at vide, hvor russerne stopper

Roman Boichuk, formand, 'Bevar Ukraine'

Klar med nødhjælp

Roman Boichuk bor i Brædstrup - mere end 1.500 kilometer nordvest for hjemlandet. Han er vokset op i Ukraine, men har de seneste 12 år boet i Danmark.

- Vi følger situationen tæt. Vi står klar til at hjælpe med nødhjælp, som der højest sandsynligt bliver brug for, siger Roman Boichuk.

Indtil videre ved han ikke, hvordan foreningen vil hjælpe, fordi det afhænger af udvikling.


Han har selv familie i det vestlige Ukraine, som han naturligt er i kontakt med for at blive opdateret om det nyeste, så foreningen også har mulighed for at hjælpe, når det bliver nødvendigt.

- Vi vil hjælpe og gøre alt, hvad vi kan for at skaffe det nødvendige nødhjælp, for jeg tror, der kommer et behov for det, siger han.

Roman Boichuk forsøger at udarbejde en plan for både foreningens arbejde og sin egen families sikkerhed, for ingen kan lige nu spå om fremtiden. 

- Man skal reagere på de forhold, der er, og derfor bliver vi nødt til at have en plan, for det er svært at vide, hvor russerne stopper, afslutter han.