21-årig er arbejdsløs og cykler sig ud af kedelig statistik

Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Aldrig før har der været så mange unge førtidspensionister, men på et særligt hold kæmper de mod udviklingen.

Det fremgik tidligere, at 1.623 fik tilkendt en førtidspension i Sønderborg Kommune på grund af psykiske lidelser i 2023. Fejlen er nu rettet, da det var det samlede tal for Syd- og Sønderjylland. Tallet for Sønderborg Kommune er 124. 

Det fremgik også, at der er 6.613 førtidspensionister i kommunen. Det faktiske tal er 4.231 personer på førtidspension i kommunen i 2023.

Der er vandpytter overalt på gulvet i træningssalen.

Eller rettere svedpytter.

- Det går rigtig godt! Jeg har det virkelig godt, siger Victoria Lorenzen.

Hun er 21 år gammel og har de sidste tre år stået uden for arbejdsmarkedet. 

Og hun er langt fra den eneste.

Årets hold på Unge på Toppen kæmper for at være klar til at cykle helt til Frankrig for at cykle op ad Tour de France-bjerget Alpe d'Huez. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

Sammen med 20 andre tramper hun i pedalerne for at kunne cykle helt fra Sønderborg til Frankrig og op ad bjerget Alpe d'Huez.

Et projekt som først og fremmest går ud på at finde vej ind i arbejdsmarkedet. 

- Min far er førtidspensionist og min mor er psykisk syg. Jeg vil vildt gerne det her. Jeg vil ikke ende som førtidspensionist, jeg vil gerne have et arbejde og et liv. Tjene nogle penge, tage ud og rejse. Ja, bare have det fedt, siger Victoria Lorenzen.

For kommer de unge ikke ind på arbejdsmarkedet, så er der stor risiko for, at de ender på førtidspension. 

Og der er særligt ét problem, som fylder i statistikken.

Førtidspension er den sidste udvej

På landsplan har der aldrig været flere unge førtidspensionister.

I Syd- og Sønderjylland er der i dag 4.231 mellem 20 og 39 år på førtidspension. Ser man i statistikkerne fra Jobindsats.dk, der går tilbage til 2004, har det tal aldrig været højere.

Det er den enkelte kommune, der afgør, om en borger får tilkendt en førtidspension.

- Det er relativt svært at komme gennem nåleøjet i Danmark, siger Lasse Kamp, der er arbejdsmarkedschef i Sønderborg Kommune.

Lasse Kamp er arbejdsmarkedschef i Sønderborg Kommune, og han er i spidsen for Jobcenteret i kommunen. Foto: Jonatan Dybro, TV SYD

I gennemsnit er otte procent af arbejdsstyrken i Danmark på førtidspension. I Syd- og Sønderjylland er tallet 9,1 procent. 

Og i Sønderborg Kommune er det tal 11,5 procent.

Hvem kan få førtidspension?

Det er i udgangspunktet kun personer fra 40 år til folkepensionsalderen med en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne, der kan få tilkendt en førtidspension.

Men personer under 40 år kan også få førtidspension i særlige tilfælde.

Det er kommunen der træffer afgørelsen, om en person bliver tilkendt en førtidspension, og alle har ret til at ansøge om en førtidspension.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Jeg havde tre år, hvor jeg havde store udsving. Jeg havde egentligt ikke rigtig lyst til at være her i livet mere. Jeg gad ikke livet. Men nu har jeg det rigtig godt.

Victoria Lorenzen, 21 år

- Vi skal afprøve den enkelte på arbejdsmarkedet, og alle behandlingsmuligheder skal være udtømt, inden der kan tilkendes en førtidspension. Det er sidste udvej, for vi vil jo helst have, at der er flest mulige, der har det så godt, at de kan arbejde, siger Lasse Kamp.

Unge i risiko for at falde fra

Meningen med cykelprojektet Unge på Toppen er at give de unge succesoplevelser, mens de samtidig starter i virksomhedspraktik.

I 2019 fulgte TV SYD det daværende hold i serien Fra Bistand til Bjergrytter, som du kan se her.

Mange af deltagerne i projektet har meget med i bagagen.

- De, der kommer her, er typisk unge, der sidder fast i jobcentersystemet af den ene eller anden årsag, siger Thomas Sonne, der er projektleder for Unge på Toppen.

Det er netop for at bryde med systemet og statistikken, at de unge sidder i sadlen.

- Jeg havde det meget svært psykisk. Jeg havde tre år, hvor jeg havde store udsving. Jeg havde egentligt ikke rigtig lyst til at være her i livet mere. Jeg gad ikke livet. Derfor drak jeg også rigtig meget. Men det har jeg slet ikke haft brug for, efter jeg startede her, siger Victoria Lorenzen.

To ud af tre får arbejde efter at have været med i Unge på Toppen

Projektet har været i gang siden 2017 og er et tæt samarbejde med Sønderborg Kommunes Jobcenter.

Det går ud på at få unge mennesker væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet ved hjælp af cykling og praktik i lokale virksomheder.

Målet er at cykle fra Sønderjylland til Frankrig og op af det berygtede bjerg Alpe d'Huez, der er kendt fra Tour de France.

De psykiske problemer

Hos Jobcenteret i Sønderborg mærker de, at borgerne er udfordret af psykiske lidelser.

Lidelserne kan komme i vejen for arbejdsmarkedet, og i sidste ende betyder det, at de får tilkendt en førtidspension.

- De seneste år har der været en overvægt af ansøgere med psykiske lidelser også blandt de unge. Jeg tror, det handler om en tendens i vores samfund. For nogen kan det være svært at være menneske i det samfund, vi har bygget, siger Lasse Kamp.

I statistikkerne får flere også tilkendt førtidspension med psykisk lidelse som hoveddiagnose. 

Siden 2013 er antallet firedoblet i Syd og Sønderjylland, og i 2023 fik 1.623 tilkendt en førtidspension i Syd- og Sønderjylland på grund af psykiske lidelser.

Men andelen af førtidspensioner tilkendt på baggrund af psykiske lidelser har ikke ændret sig meget. Altså tyder tallene ikke på, at de psykiske lidelser spiller en markant større rolle.

Andelen af nytilkendelser i Syd- og Sønderjylland, som har psykisk lidelse som hoveddiagnose, er steget lidt siden 2013. Foto: Grafik: Thomas Hjelm & Benjamin René Klint Nielsen, TV SYD

Er tallene nødvendigvis tegn på et problem?

- Det synes jeg, det er. Jeg havde hellere set, at antallet af førtidspensionister var faldende. Men når de har det, som de har det, så synes jeg også, de skal have en førtidspension, siger Lasse Kamp.

Thomas Sonne er projektleder for Unge på Toppen. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD
Holdet er sat og klar til afgang mod Frankrig den 2. juni. Foto: Frank Blauenfeldt, TV SYD

- Jeg håber, at man fra central side vil frisætte kommunerne, så der kan gøres det, der giver god mening lokalt, i stedet for at vi er styret af en masse lovgivning fra København, siger Thomas Sonne.

For Victoria Lorenzen er målet om at nå til tops på Alpe d'Huez ikke det vigtigste. 

Det er udsigten til et arbejde.

- Jeg håber på den anden side, at jeg har et arbejde. Får et liv, en hverdag og bare har det rigtig godt, siger hun.

Du kan nå det endnu - her er der ledige studiepladser

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Udgivet

Knapt 10.000 kvalificerede ansøgere kom ikke ind på drømmeuddannelsen i første omgang. Men der er stadig masser af muligheder for at komme i gang med en uddannelse i år.

4.727 kommende studerende fik ved midnat svar på, at de var kommet ind på en af de ni videregående uddannelsesinstitutioner i Syd- og Sønderjylland.

Det svarer til 7,7 procent af det samlede optag på videregående uddannelser i Danmark.

Men det betyder også, at der er gode muligheder for at komme i gang med en attraktiv uddannelse efter sommerferien. Også selvom snittet viste sig ikke at være nok til drømmeuddannelsen.

Der er nemlig masser af ledige pladser på en lang række uddannelser her i landsdelen.

Hvis du klikker ind på uddannelsesinstitutionerne nedenfor, kan du se, hvilke uddannelser, der er at vælge imellem.

Syddansk Universitet

Biblioteksvidenskab, it og kommunikation, Kolding, Studiestart: sommerstart

Digital design med interaktionsstudier og IT, Kolding, Studiestart: sommerstart

Designkultur med mode og erhvervsøkonomi, Kolding, Studiestart: sommerstart

Designkultur med rum og æstetik, Kolding, Studiestart: sommerstart

International virksomhedskommunikation i engelsk, Kolding, Studiestart: sommerstart

Erhvervsøkonomi, HA, Kolding, Studiestart: sommerstart

International erhvervsøkonomi med fremmedsprog, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Erhvervsøkonomi, HA, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionshøjskolen UC Syddanmark

Professionsbachelor, ergoterapeut, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, ernæring og sundhed, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Haderslev, E-læring, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, fysioterapeut, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, fysioterapeut, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, offentlig administration, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Kolding, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, pædagog, Aabenraa, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Aabenraa, Studiestart: vinterstart

Professionsbachelor, pædagog, Tønder, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Esbjerg Ø, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Esbjerg Ø, E-læring, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Aabenraa, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Aabenraa, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Aabenraa, E-læring, Studiestart: vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Esbjerg Ø, Studiestart: sommer- og vinterstart

Laborant, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

Sundhedsadministrativ koordinator, Haderslev, Studiestart: sommerstart

Sundhedsadministrativ koordinator, Esbjerg Ø, Studiestart: sommerstart

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Jelling, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, folkeskolelærer, Jelling, E-læring, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Jelling, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Vejle, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, socialrådgiver, Vejle, Studiestart: vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Vejle, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Vejle, Studiestart: vinterstart

Automationsteknolog, Fredericia, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Vejle, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Vejle, Studiestart: vinterstart

Handelsøkonom, Vejle, Studiestart: sommerstart

Installatør, stærkstrøm, Vejle, Studiestart: sommerstart

Service- og oplevelsesøkonom, Vejle, Studiestart: sommerstart

Sundhedsadministrativ koordinator, Vejle, Studiestart: sommerstart

Professionshøjskolen VIA University College

Professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi, Horsens, Studiestart: sommerstart

Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Diplomingeniør, byggeri og anlæg, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Diplomingeniør, softwareteknologi, Horsens, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, maskinteknologi, Horsens, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, maskinteknologi, Horsens, E-læring, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, produktion (produktionsteknik), Horsens, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, pædagog, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, sygeplejerske, Horsens, Studiestart: sommer- og vinterstart

Produktionsteknolog, Horsens, Studiestart: sommerstart

Kort- og landmålingstekniker, Horsens, Studiestart: sommerstart

Fredericia Maskinmesterskole

Professionsbachelor, maskinmester, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, maskinmester, Esbjerg, Studiestart: sommer- og vinterstart

Professionsbachelor, maskinmester, Fredericia, Studiestart: sommer- og vinterstart

IBA Erhvervsakademi Kolding

Professionsbachelor, finans, Kolding, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, it-arkitektur, Kolding, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Kolding, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Kolding, E-læring, Studiestart: sommerstart

Financial controller, Kolding, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Kolding, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Kolding, E-læring, Studiestart: sommerstart

Multimediedesigner, Kolding, Studiestart: sommerstart

Produktionsteknolog, Kolding, Studiestart: sommerstart

Erhvervsakademi SydVest

Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Esbjerg, Studiestart: sommer- og vinterstart

Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, finans, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Professionsbachelor, finans, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Tønder, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Datamatiker, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Driftsteknolog - Offshore, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Driftsteknolog - Offshore, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Finansøkonom, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Markedsføringsøkonom, Esbjerg, E-læring, Studiestart: sommerstart

Multimediedesigner, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Multimediedesigner, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Produktionsteknolog, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Produktionsteknolog, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Service- og oplevelsesøkonom, Sønderborg, Studiestart: sommerstart

Service- og oplevelsesøkonom, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Erhvervsakademi Dania

Administrationsøkonom, Horsens, Studiestart: sommerstart

Handelsøkonom, Horsens, Studiestart: sommerstart

Ålborg Universitet

Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Applied Industrial Electronics), Esbjerg, Study start: Summer start

Teknisk videnskab (civilingeniør) Energi, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Chemical Engineering and Biotechnology), Esbjerg, Study start: Summer start

Diplomingeniør, kemi- og bioteknologi, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, byggeri og anlæg, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, bæredygtig energiteknik, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Diplomingeniør, maskinteknik, Esbjerg, Studiestart: sommerstart

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com