Oversigt

Forfatter skriver krimier, romaner, børnebøger og digte, fordi hun ikke kan lade være

Gråsten-forfatteren Linda Lassen fylder 75 år. Søndag klokken 15.00 er hun gæst i Brecklings Bogcafé på Sønderborghus.

Her er der samtale, interview samt oplæsning med fokus på 'Men sko må jeg ha', 'Tysklandsarbejderen' og krimien 'Den skyldige', som tager udgangspunkt i Antik Andersens uopklarede mord tilbage fra 1960'erne. 

Seancen slutter en præsentation af Linda Lassens nye digtsamling 'Urolige tider'.

De seneste år har hun skrevet både krimier og historiske romaner. Blandt andet 'Men sko må jeg ha' om vandrelærerinden Henriette Gubi, som efter krigen i 1864 uddanner sig til lærer og bliver vandrelærerinde. Hun underviser de sønderjyske børn i dansk, som er forbudt i skolerne. 

Samtalecaféen foregår mellem klokken 15.00 og 17.00 på Sønderborghus.