Oversigt

Havnebad er klar til vinterbadere

Er man til et koldt gys i vintermånederne, så står Havnebadet Sønderbog klar den 6. december til dem, der vil en tur i det kolde vand.

Det oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunen fik havnebadet i gave af Bitten & Mads Clausen Fonden til deres 50 års jubilæum i 2021.

Havnebadet ligger i Alssund og er delt op i tre bassiner, hvor det har plads til 250 gæster. Der er omklædningsfaciliter og sauna til gæsterne.

- Havnebadet vil gøre Sønderborg-området endnu mere interessant for gæster og turister på besøg, men også styrke vores fælles bestræbelser på at få endnu flere til at flytte hertil, siger borgmester Erik Lauritzen i pressemeddelelsen.