Oversigt

Kraftigt haglvejr sendte flere biler i grøften

Syv biler var onsdag eftermiddag involveret i et færdselsuheld ved Gråsten efter et voldsomt haglvejr.

Det oplyser Jacob Matthiesen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV 2.

Uheldet skete på Sønderborgmotorvejen mellem Avnbøl og Gråsten i vestgående retning.

Ingen af bilerne ramte hinanden, men flere af dem kørte ind i autoværnet og endte i vejsiden efter at være blevet ramt af hagl.