Oversigt

Seks udenlandske mænd løsladt efter grundlovsforhør

Seks udenlandske mænd er torsdag aften løsladt efter et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

De er dog fortsat sigtet for at ville tage tre børn fra deres far i Danmark og bortføre dem til udlandet. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, der har kæret byrettens afgørelse til Vestre Landsret.

Anklagemyndigheden mener, at mændene rejste fra Tyskland og ind i Danmark, hvor de tog til Gråsten. Her overvågede de ifølge sigtelsen tre børn, som bor hos deres far i den sønderjyske by.