Oversigt

Tre rumænske mænd anholdt i sag om hæleri

De tre mænd blev anholdt ved den dansk-tyske grænse og er efter et grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg nu varetægtsfængslet.

Tre rumænske mænd på 19, 20 og 39 år blev mandag ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger sigtet for hæleri, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De tre mænd nægter sig skyldige og kærede varetægtsfængslingen til Vestre Landsret.

Det var to patruljer fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som anholdte de tre mænd, der befandt sig i to køretøjer, en varebil og en personbil, på Sønderjyske Motorvej nær grænsen, hvor bilerne var på vej ud af landet.

I varebilen lå der flere dunke med diesel og udstyr til tapning, samt to påhængsmotorer der bar præg af at have været stjålet.